Stilart: Funktionalisme

Funktionalisme (også funkis) er en forgrening af modernismen med udspring i kredsen omkring den tyske retning Neues Bauen. Funktionalisme strækker sig fra ca. 1900 helt frem til 1970’erne. Funktionalistiske bygninger skulle være rationelt og funktionel begrundet, og dens æstetik skulle følge af funktionen (”form follows function”). Med et adresseopslag på DinGeo kan du se om en bygning er bevaringsværdig og med en stilart klassificeret som "Funktionalisme".

Funktionalisme overlapper med modernismen. Ofte henviser "funktionalisme" til den skandinaviske afart af modernismen koblet til en social indsats og opbygningen af velfærdssamfundet. Den internationale funktionalisme var præget af skulpturelle, udekorerede, hvide bygningskroppe af beton inspireret af Le Corbusier, mens den nordiske funktionalisme gav de nationale materialer (tegl) mere spillerum. Den såkaldte funktionelle tradition voksede ud af sidstnævnte og dominerede byggestilen i Danmark 1945-1960.

Funktionalismens kendetegn er rene former, lige linjer og flade tage. Bygningerne er formet som kasser, og ofte er der store glasfacader. I modsætning til de foregående perioder ser man meget få dekorationer eller udsmykninger. De få udsmykninger, der måtte være, er en del af selve bygningen og ikke noget, der bare er sat på facaden.