De historicistiske bygninger er ofte meget store. Man byggede facaden over et jernskelet, hvilket var en helt ny teknik. Når facaden først var færdig, kunne man så sætte elementer fra den stilart, man ville have, på den. Der udviklede sig en hel industri, der fremstillede færdiglavede elementer til bygninger.
Historicisme holdt for alvor sit indtog i Danmark i en periode med voldsomme nationale omvæltninger som indførelse af den første grundlov i 1849 og nederlaget i den anden slesvigske krig i 1864. Den historicistiske arkitketur resulterede i imposante bygninger, der hentede inspiration fra historien/antikken. Der er ofte tale om offentlige bygninger som rådhuse, hospitaler, skoler osv. De historicistiske bygninger skyder i perioden op overalt og bliver i mange tilfælde bestemmende for specielt provinsbyernes udvikling.
En underliggende bevæggrund for historicismen har været en demonstration af den borgerlige nationalstats historiske eksistensberettigelse. Mod 1800-tallets slutning, skabtes en særlig nordisk nationalromantik, som skulle underbygge nationalstatens påståede, tusindårige nordiske rødder. Et særkende ved den danske historicisme var den stigende interesse for det, der opfattedes som traditionelt danske materialer, blankt murværk, tømmer og granit.
Mere info:
Kulturarvsstyrelsen: Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi
Realdania: Historicisme
Videon nedenfor viser eksempler på historicistiske bygninger i Danmark (udgivet af https://historiskehuse.dk/):