Luftforurening

Luftforureningsdata på DinGeo stammer fra portalen Luften på din vej, udviklet og udstillet af DCE - Nationalt center for miljø og energi, Aarhus Universitet.

Med et adresseopslag på DinGeo bliver du informeret om luftforurening på adressen, via de tre parametre NO₂, PM_2.5, PM₁₀, Black carbon og Partikelantal. Parametrene er modellerede årsgennemsnit i 2 meters højde for år 2019. På alle DinGeo-adresseopslag forklares de forskellige parametre i forhold til den gennemsnitlige luftforurening i Danmark, samt EU's og WHO's grænseværdier.

Der eksisterer en lang liste af andre luftforureningsstoffer, der er mindst ligeså sundhedsskadelige, f.eks. Benzen, Arsen, Cadmium, Nikkel, SO₂, o.s.v.. De udvalgte parametre giver ikke desto mindre et godt udgangspunkt til at vurdere luftforureningen, fordi de har forskellige fysiske og kemiske egenskaber.

NO₂

NO₂ tilhører gruppen af reaktive kvælstofilte (NOx), der er giftige gasser, der udledes fra kvælstof- og iltforbrænding under højt tryk og høje temperaturer. Gasserne dannes, f.eks. ved forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. NOx gasserne er i sig selv sundhedsskadelige og samtidig indikerer høje luftkoncentrationer generelt dårlig luftkvalitet. Dels fordi NOx gasserne reagerer med luften og danner ozon og PM-partikler, men også fordi processerne der danner NO₂ også danner en lang række andre sundhedsskadelige luftpartikler.

PM_2.5

PM_2.5 står for Particulate Matter of 2.5 Microns in diameter or smaller. Det vil sige meget små luftpartikler med en diameter under 0.0025 millimeter. PM_2.5 er under speciel fokus da nyere forskning tyder på, at de mindste partikler er de mest skadelige, da de trænger dybt ind i lungerne, hvilket har alvorlige konsekvenser.

Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi - Se de landsdækkende PM_2.5 variationer på kort »

Ifølge Jensen et al., 2016 skyldes omkring 85% af de samlede helbredseffekter fra luftforurening i Danmark luftforureningskilder i udlandet - og omkring 15% skyldes danske kilder. Danmark eksporterer dog ligeså meget luftforurening, som vi importerer.

PM₁₀

PM₁₀ står for Particulate Matter of 10 Microns in diameter or smaller. Det vil sige små luftpartikler med en diameter under 0.01 millimeter. PM₁₀ partiklerne er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5 - Se de landsdækkende PM₁₀ variationer på kort »

Figuren nedenfor forklarer mere om PM₁₀ (læs mere hos DCE)

Mange sygdomme kan relateres til luftforurening. Det gælder både hjerte- karsygdomme som hjerteanfald og blodpropper, og lungesygdomme som bronkitis, astma og hoste samt lungekræft. Det estimeres, at cirka 6.000 danskere dør af luftforurening hvert år og i Europa drejer det sig om flere hundredetusinde, der dør for tidligt, fordi de indånder forurenet luft. En analyse viser af danskerne i gennemsnit lever et år og tre måneder kortere på grund af luftforurening og støj, men med store geografiske forskelle:

Den beskidte luft er også dyr for samfundets fælleskasse. Hvert år bliver over 10.000 danskere alvorligt syge, og vi har millioner af sygedage, som er afledt af forureningen. Ifølge Økologisk Råd koster luftforurening den danske samfundsøkonomi 30-40 milliarder kroner hvert år.

Grænseværdier for den gennemsnitlige luftforurening

EU har opstillet grænseværdier for luftforurening og ser meget alvorligt på problemet, inklusiv retlige foranstaltninger. EU’s grænseværdier er således juridiske bindende for medlemslandene, og Miljøstyrelsen skal udarbejde handlingsplaner, hvis de overskrides, og Danmark kan idømmes bøder, hvis vi ikke tilstrækkeligt hurtigt sørger for at de overholdes. Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization) har udfra rent sundhedsfaglige vurderinger fastsat egne, og i nogle tilfælde, lavere grænseværdier for luftforurening.

De tre luftforureningsparametre, der vises på DinGeo har følgende grænseværdier:

Selvom grænseværdierne er vigtige er det ikke magiske tal, og der eksisterer naturligvis ikke nogen nedre grænse for effekter. Der er således også negative sundhedseffekter ved luftforurening under grænseværdierne.

Er du utilfreds med luftforurening på din adresse, skal du i første omgang klage til din lokale kommune.

Daglige variationer

De tre luftforureningsparametre, der vises på DinGeo er modellerede årsgennemsnit som beskrevet af Jensen et al., 2016. Daglige variationer i luftforurening er derfor ikke en del af de viste data. For eksempel er bidraget fra brændeovne og pejse inddraget på en gennemsnitlig måde.

Alle, der om vinteren har opholdt sig i et typisk dansk villakvarter ved, at der er store daglige variationer i luftforurening og kæmpe forskelle i forureningsudledningen fra en brændeovnsejer til den næste. Dette demonstrerer klart at daglige variationer i luftforurening er væsentlige - Luftforurening fra brændeovne vurderes, at være skyld i, at omkring 550 danskere dør for tidligt hvert år. Der kan desuden være store daglige variationer p.g.a. meterologiske forhold.

Det er muligt at få et indblik i daglige variationer via DCE's netværk af målestationer, med automatiske instrumenter, der hver time måler luftforurening på forskellige lokaliteter i Danmark. Du kan finde resultaterne online her ».

Videoen nedenfor diskuteter luftforurening i Danmark:

Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten

Den danske lovgivning omkring luftkvalitet er baseret på EU-direktiver. DinGeo er glade for EU-direktiver, der udover at gennemtvinge vigtig miljøforbedringer også har fokus på tilgængeliggørelse af miljødata, med det formål at oplyse borgere og demokratisere vores geodata.

Oplysningerne stilles gratis til rådighed gennem lettilgængelige medier, herunder internettet eller andre egnede telekommunikationsmidler, og tager hensyn til bestemmelserne i direktiv 2007/2/EF..