Langdal 4 4305 Orø

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Holbæk Kommune registreret 57 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 105 undersøgte boliger.

Det betyder, at 54 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og boligejere/boligkøbere af stuehuset på Langdal 4 bør sørge for at måle den egentlige koncentration af radon.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Stuehuset på Langdal 4, 4305 Orø ligger i den tidligere Holbæk kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 10 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 170 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 91 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Holbæk i radonklasse 3, som er den næsthøjeste klassificering og indebærer at ca. 3%-10% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Langdal 4, 4305 Orø består underlaget af smeltevandssand og -grus, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Langdal 4, 4305 Orø er opført i 1907 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Langdal 4, 4305 Orø har en kælder på 3 m². Kældre er generelt mere udsatte i forhold til radonforurening, men hvis ventileret kan en kælder være en god beskyttelse af resten af bygningen ift. radonindsivning.

Ifølge Machine Learning-algoritmen har stuehuset på Langdal 4 ingen risiko for Asbest.

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Nu om dage er det totalt forbudt at producere, importere og anvende byggematerialer, der indholder PCB. Forbuddet mod PCB har desværre ikke altid været gældende.

Stuehuset på Langdal 4 har risiko for PCB i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (60.0%), Gulve (56.1%), Fuge (54.5%), Isolering (53.7%), Facade (51.0%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Tungmetaller har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i bl.a. maling, grunder samt i metallisk form. Tungmetalholdige byggematerialer medfører ikke nødvendigvis indeklimaforurening, så længe stofferne er fast bundet, fx i blyskørter eller i malingsoverflader

Stuehuset på Langdal 4 har risiko for tungmetaller i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Gulve (84.8%), Maling (84.2%), Isolering (58.8%), Tagmateriale (58.1%), Fuge (50.5%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Langdal 4, 4305 Orø.

Ifølge BBR er der ikke olietank på stuehusets grund.

Ligesom selve grunden er ren, er der heller ikke registreret andre jordforureninger i en omkreds af 500 meter fra Langdal 4, 4305 Orø.

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring Langdal 4, 4305 Orø. De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 8,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 9,8 µg/m³, hvilket er under WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 16,3 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,3 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 7.100 partikler per cm³ luft. Det er en svagt forhøjet koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Holbæk med i gennemsnit 18,3 enheder per km²

Langdal 4 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Langdal 4. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Langdal 4 er 20 procent. Det betyder, at kun ca. 20 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en middellav hydraulisk ledningsevne på 150 - 200 mm/dag i området omkring Langdal 4. Selv i ubebyggede områder vil regnvand derfor blive på overfladen og kun relativt langsomt trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 4,7 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 1,3 - 7,9 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Baseret på de historiske observationer og den nummeriske grundvandsmodel er der ikke tegn på at Langdal 4 har problemer med højtliggende grundvand, for nuværende.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Langdal 4. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Selvom modelberegninger viser et svagt stigende grundvand på adressen over de næste 40-50 år, så er der ikke tegn på, at det kommer til at udgøre et væsentligt problem. I følge modelberegningerne, baseret på et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau, vil den forventede reduktion i middeldybden til terrænnært grundvand kun udgøre 10,7 centimeter i perioden 2041-2070.

Kigger vi endnu længere ud i fremtiden, er der stadig ikke tegn på, at grundvandsstigninger vil udgøre et væsentligt problem på Langdal 4. I følge pessimistiske modelberegninger med et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau, vil middeldybden til grundvandsspejlet falde med kun 15,5 centimeter i perioden 2071-2100.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Langdal 4. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

Der er ingen data tilgængelig for Langdal 4.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Langdal 4. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Langdal 4, 4305 Orø befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

Anvendelse

Stuehus til landbrugsejendom

Boligtype

Egentlig beboelseslejlighed

Opførselsår

1907

Fredning

-

Ejerforhold

Privatpersoner eller interessentskab

Køkkenforhold

Eget køkken med afløb

Antal etager

1

Antal toiletter

1

Antal badeværelser

1

Antal værelser

4

Ydervægsmateriale

Mursten

Tagmateriale

Stråtag

Varmeinstallation

Centralvarme med én fyringsenhed

Opvarmningsmiddel

Fast brændsel

Supplerende varme

Solpaneler

Vandforsyning

Privat vandforsyningsanlæg

Afløbsforhold

SOP: Pileanlæg med nedsivning (uden membran)

Bygning, Samlet areal

105 m²

Boligstørrelse

155 m²

Kælder

3 m²

Vægtet Areal

156 m²

Vi fandt ikke beregnet varmeforbrug i energimærkerapporten for Langdal 4.

FBB rapporten beskriver bebyggelsesmiljøet omkring stuehuset på Langdal 4 som: " Fritliggende ejendom - Husmandssted".

Stuehuset på Langdal 4 er klassificeret som anden stilart. Det betyder at arkitekterne, der undersøgte bygningen, ikke kun kunne henføre den til en bestemt dansk arkitektonisk stilart.

En bevaringsværdi på 5 indikerer en middel bevaringsværdighed. Der er normalt ikke restriktioner på bygninger med middel bevaringsværdi. Hvis du har brug for definitive svar omkring bygningens frednings- eller bevaringsstatus, kan du tjekke eventuelle restriktioner i lokalplanerne, der gælder for Langdal 4, 4305 Orø, eller kontakte din kommune direkte.

Der er mulighed for at få 5G internet på Langdal 4, 4305 Orø. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er mulighed for Fibernet på Langdal 4, 4305 Orø via 9 udbydere : Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, Norlys, Telenor, Telenor , Waoo, YouSee, Yousee. Ifølge Energistyrelsens nationale kortlægning er højest mulige download/upload hastigheder 1000/1000.

Fibernettets største fordel er den høje kapacitet, der udover de meget høje hastigheder også betyder et stabilt internet.

Der er ikke registreret mulighed for bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Langdal 4. COAX-bredbånd leveres via det samme koaxialkabel som kabel-TV og kan give høje hastigheder. Det er dog ikke tilgængeligt i alle områder.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Langdal 4. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 200 på Langdal 4. Mobilnetværket 3 har den bedste dækning på adressen.

TDC

30

3

200

Telia-Telenor

50

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2007 med 275 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Holbæk Kommune faldet med 66%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 51% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.