Opvarmning udgør en betydelig post på boligbudgettet. Med et adresseopslag på DinGeo kan du se, om adressen ligger i et registreret forsyningsområde for fjernvarme, og hvilken forsyning området er knyttet til. Vi giver dig desuden en masse information om de enkelte fjernvarmeforsyninger, inklusiv prisstatistikker.
Mere end 1,8 millioner husstande, svarende til to tredjedele af alle danske boliger, er allerede koblet på fjernvarmen.1 Tilslutnings- eller forblivelsespligt pålagt før 1. januar 2019 kan fortsat gælde. Pligten indebærer ikke i sig selv, at du skal aftage varme, men kan medføre betaling af faste udgifter. Kontakt kommunen for at få afklaret, hvad der gælder for din ejendom.2
For fjernvarmemodtagere varierer prisen flere hundrede procent afhængig af hvilket fjernvarmeselskab man er tilsluttet. Desuden er der ofte store prisvariationer igennem tid. DinGeo har samlet fjernvarmeoplysninger helt ned på adresseniveau, sådan at du med et adresseopslag kan se, hvilken forsyning der er knyttet til området.

DinGeos information om fjernvarme
Et adresseopslag på DinGeo viser, om adressen ligger i et registreret forsyningsområde for fjernvarme. Hvor prisdata er tilgængelige, vises årsprisen for en standardbolig. Der er desuden et link til en DinGeo-underside for forsyningen, hvor du kan finde meget mere information.
Fjernvarme-oplysningerne på DinGeo er baseret på sammenkobling af flere uafhængige åbne offentlige datakilder. Det drejer sig hovedsageligt om følgende data:
1. Forsyningsområder
Forsyningsområderne er hentet fra Plan- og Landdistriktsstyrelsens plandata.dk3. Forsyningsområderne er polygoner, der viser de registrerede områder knyttet til en given forsyning. Områderne kan også være planlagte og dokumenterer ikke, at den enkelte bolig er tilsluttet eller kan tilsluttes nu. Kontakt forsyningen for at få bekræftet mulighederne på adressen.
2. Fjernvarmepriser
Forsyningstilsynet offentliggør halvårligt en varmeprisstatistik4, baseret på tal, som fjernvarmeselskaberne selv indrapporterer. Dels angives prisen per Megawatt-time (MWh). Men for også at tage højde for uigennemskuelige afgifter og tariffer er der desuden angivet den årlig pris for et standardhus og for en standardlejlighed. Et standardhus er 130 m2 og har et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh og en standardlejlighed er 75 m2 og har et årligt varmeforbrug på 15 MWh.
3. Stamoplysninger
Stamoplysningerne består hovedsageligt af adresse, telefonnummer, email og webadresse for hver enkelt fjernvarmeforsyning. Stamoplysningerne er i de fleste tilfælde hentet fra Fjernvarmens Informationsfond.5 Der desuden hentet information fra forsyningernes egne hjemmesider, samt pressehistorier til en kort sammenfattende beskrivelse.
4. Selskabsoplysninger
Seleskabsoplysningerne er hentet fra erhvervsstyrelsens CVR-register6. Forsyningsselskaberne indeberetter løbende oplysninger hertil om bl.a. økonomi og antal af ansatte. Varmeforsyningsloven fra 1981 ligger restriktioner på hvordan forsyningsselskaberne kan drives (læs mere nedenfor).
Oversigt over alle forsyninger
Udover adresseopslag er der indgang til fjernvarmeselskabernes undersider via en interaktiv tabel. Du kan søge på navn, kommune eller postnummer og sortere efter pris. De farvede mærker viser prisrangeringen. Du kan også se forsyningsområder på vores fjernvarmekort.

Tabellen lister alle de cirka 400 fjernvarmevirksomheder, der ligger fordelt over landet. Omkring 50 af selskaberne er kommunale forsyninger, der tegner sig for 50 procent af den samlede danske fjernvarmeleverance. Den anden halvdel af fjernvarmen leveres af omkring 350 andelsselskaber. Desuden er der nogle ganske få private selskaber. Fjernvarmeværkerne leverer varme til to tredjedele af alle danske boliger.
Lidt mere om pris
I Bolius’ sammenligning fra september 2026 er den årlige fjernvarmepris 16.953 kr. inklusive varmt brugsvand eller 20.050 kr. med afskrivning, service og rente. Beregningen gælder et modelhus på 130 m² med et varmeforbrug på 18,1 MWh om året og bygger på gennemsnitspriser for de seneste 12 måneder.7
Varmeforsyningsloven fra 1981 fastsætter at forsyningerne ikke må generere overskud, men derimod skal operere under et hvile i sig selv-princip. Princippet skal sikre de lavest mulige forbrugerpriser og modvirke, at varmeselskaberne opbygger formuer, eller trækker penge ud til ejerne (f.eks. kommunen).
Priserne i Forsyningstilsynets oversigt er delvist budgetterede og en eventuel slutafregning er ikke offentlig tilgængelig. Slutafregningen kan flytte den årlige pris både op og ned.


Footnotes