Buen 4b 6880 Tarm

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Egvad Kommune ikke registreret nogen boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³ fra WHO og Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen omfattede dog kun fem boliger, og ingen af disse havde et radonniveau over grænseværdien. Det begrænsede datagrundlag indikerer, at risikoen for radonforurening kan være lavere i Egvad Kommune end i andre dele af landet, men resultaterne bør tolkes med forsigtighed.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Lejligheden på Buen 4b, 6880 Tarm ligger i den tidligere Egvad kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 7 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 50 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 21 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Egvad i radonklasse 0, som er den laveste klassificering og indebærer at mindre end 0,3% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Buen 4b, 6880 Tarm består underlaget af smeltevandssand og -grus, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Buen 4b, 6880 Tarm er opført i 1966 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Buen 4b, 6880 Tarm er uden registreret kælder. Bygninger uden kælder har øget risiko for radonindsivning direkte i stueplanet.

Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe mineraler velegnet til isolering og brandsikring. Fibre fra asbestholdige materialer er særdeles sundhedsskadelige på grund af fibrenes beskedne størrelse, men så længe de asbestholdige byggematerialer ikke afgiver fibre til luften, er asbest i bygningen ikke nødvendigvis farlig.

Lejligheden på Buen 4b har risiko for Asbest i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Tagmateriale (100.0%), Isolering (51.5%)

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Nu om dage er det totalt forbudt at producere, importere og anvende byggematerialer, der indholder PCB. Forbuddet mod PCB har desværre ikke altid været gældende.

Lejligheden på Buen 4b har risiko for PCB i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (76.7%), Isolering (70.2%), Gulve (68.3%), Tagmateriale (64.9%), Fuge (64.0%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Tungmetaller har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i bl.a. maling, grunder samt i metallisk form. Tungmetalholdige byggematerialer medfører ikke nødvendigvis indeklimaforurening, så længe stofferne er fast bundet, fx i blyskørter eller i malingsoverflader

Lejligheden på Buen 4b har risiko for tungmetaller i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (97.0%), Gulve (95.3%), Fuge (70.5%), Isolering (61.5%), Tagmateriale (59.1%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Buen 4b, 6880 Tarm.

Ifølge BBR er der ikke olietank på lejlighedens grund.

Selvom der ikke er registreret jordforurening på lejlighedens grund, så er det stadig værd at bide mærke i, at der indenfor en radius på ca. 500 meter fra adressen er ni jordforureninger. Det er et trods alt begrænset antal.

Blandt det totale antal jordforureninger er fire egentlige jordforureninger (type V2), mens fem er mulige forureninger der ikke endnu er undersøgt (type V1).

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring Buen 4b, 6880 Tarm. De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 7,0 µg/m³, hvilket er under gennemsnittet i Danmark og langt under EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 9,3 µg/m³, hvilket er under WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 18,4 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,2 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 4.500 partikler per cm³ luft. Det er en relativ lav koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Ringkøbing-Skjern med i gennemsnit 9,5 enheder per km²

Buen 4b ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Buen 4b. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Buen 4b er 50 procent. Det betyder, at ca. 50 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en god høj hydraulisk ledningsevne på 800 - 900 mm/dag i området omkring Buen 4b. I ubebyggede områder vil regnvand derfor hurtigt kunne trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 4,8 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 1,7 - 8,8 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Baseret på de historiske observationer og den nummeriske grundvandsmodel er der ikke tegn på at Buen 4b har problemer med højtliggende grundvand, for nuværende.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Buen 4b. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Buen 4b ligger i et område hvor grundvandsspejlet vil stige som følge af mere nedbør under de forventede fremtidige klimaændringer. Faktisk vil middeldybden til grundvandet i perioden 2041-2070 stige med 47,1 centimeter i følge modelberegninger baseret på et højt atmosfærisk CO₂-niveau.

Kigger vi længere ud i fremtiden kan problemer med højtliggende grundvand udgøre et endnu større problem, med en forventet ændring i middeldybde til grundvandet estimeret til 68 centimeter.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Buen 4b. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

På grund af den høje placering er adressen ikke i risiko for oversvømmelse ved stormflod. Kortet nedenfor viser et ekstremt havniveau på 7 meter over normalen.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Buen 4b. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Buen 4b, 6880 Tarm befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

Anvendelse

Række-, kæde- og klyngehus

Boligtype

Egentlig beboelseslejlighed

Opførselsår

1966

Fredning

-

Ejerforhold

Privatpersoner eller interessentskab

Køkkenforhold

Eget køkken med afløb

Antal etager

1

Antal toiletter

1

Antal badeværelser

1

Antal værelser

2

Ydervægsmateriale

Mursten

Tagmateriale

Fibercement herunder asbest

Varmeinstallation

Varmepumpe

Opvarmningsmiddel

Elektricitet

Supplerende varme

-

Vandforsyning

Alment vandforsyningsanlæg

Afløbsforhold

Afløb til offentligt kloaksystem

Bygning, Samlet areal

177 m²

Boligstørrelse

68 m²

Areal til erhverv

109 m²

Vægtet Areal

177 m²

Vi fandt ikke beregnet varmeforbrug i energimærkerapporten for Buen 4b.

Der er mulighed for at få 5G internet på Buen 4b, 6880 Tarm. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er mulighed for Fibernet på Buen 4b, 6880 Tarm via 15 udbydere : Altibox, Altibox , Bahnhof, Bolignet, Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, IP Fiber, Netnørden, Norlys, Norlys , Telenor, Waoo, YouSee, Yousee. Ifølge Energistyrelsens nationale kortlægning er højest mulige download/upload hastigheder 6300/6300.

Fibernettets største fordel er den høje kapacitet, der udover de meget høje hastigheder også betyder et stabilt internet.

Der er ikke registreret mulighed for bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Buen 4b. COAX-bredbånd leveres via det samme koaxialkabel som kabel-TV og kan give høje hastigheder. Det er dog ikke tilgængeligt i alle områder.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Buen 4b. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 200 på Buen 4b. Mobilnetværket 3 har den bedste dækning på adressen.

TDC

100

3

200

Telia-Telenor

100

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2013 med 152 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Ringkøbing-Skjern Kommune faldet med 61%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 43% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.