Kvisselvej 33 9981 Jerup

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Frederikshavn Kommune registreret 4 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 27 undersøgte boliger.

Det betyder, at 15 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det begrænsede datagrundlag indikerer, at risikoen for radonforurening kan være lavere i Frederikshavn Kommune end i andre dele af landet, men resultaterne bør tolkes med forsigtighed.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Stuehuset på Kvisselvej 33, 9981 Jerup ligger i den tidligere Frederikshavn kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 11 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 250 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 43 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Frederikshavn i radonklasse 2, som er den tredjelaveste klassificering og indebærer at ca. 1%-3% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser, som er brugt i de nationale radonundersøgelser. Derimod afhænger den i høj grad af variationer i den geologiske undergrund. I geologisk udsatte områder kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Det geologiske underlag på Kvisselvej 33, 9981 Jerup består af flyvesand, der ikke øger risikoen for radon.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Kvisselvej 33, 9981 Jerup er opført i 1972 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Kvisselvej 33, 9981 Jerup har en kælder på 12 m². Kældre er generelt mere udsatte i forhold til radonforurening, men hvis ventileret kan en kælder være en god beskyttelse af resten af bygningen ift. radonindsivning.

Ifølge Machine Learning-algoritmen har stuehuset på Kvisselvej 33 ingen risiko for Asbest.

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Nu om dage er det totalt forbudt at producere, importere og anvende byggematerialer, der indholder PCB. Forbuddet mod PCB har desværre ikke altid været gældende.

Stuehuset på Kvisselvej 33 har risiko for PCB i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (76.9%), Isolering (72.4%), Gulve (69.3%), Fuge (68.0%), Tagmateriale (67.3%), Facade (52.0%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Tungmetaller har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i bl.a. maling, grunder samt i metallisk form. Tungmetalholdige byggematerialer medfører ikke nødvendigvis indeklimaforurening, så længe stofferne er fast bundet, fx i blyskørter eller i malingsoverflader

Stuehuset på Kvisselvej 33 har risiko for tungmetaller i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (98.5%), Gulve (96.9%), Fuge (78.0%), Isolering (65.5%), Tagmateriale (62.4%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Kvisselvej 33, 9981 Jerup.

Ifølge BBR er der en olietank på stuehusets grund. Olietanken er etableret i 1971 og den er stadig i drift.

Selvom der ikke er registreret jordforurening på stuehusets grund, så er det stadig værd at bide mærke i, at der indenfor en radius på ca. 500 meter fra adressen er tre jordforureninger. Det er et trods alt begrænset antal.

Blandt det totale antal jordforureninger er to egentlige jordforureninger (type V2), mens en er mulige forureninger der ikke endnu er undersøgt (type V1).

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring Kvisselvej 33, 9981 Jerup. De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 7,0 µg/m³, hvilket er under gennemsnittet i Danmark og langt under EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 7,8 µg/m³, hvilket er under WHO's grænseværdi på 10 µg/m³ og nogle af de laveste PM_2.5 koncentrationer i Danmark. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 15,0 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,2 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 4.700 partikler per cm³ luft. Det er en relativ lav koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Frederikshavn med i gennemsnit 14,5 enheder per km²

Kvisselvej 33 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Kvisselvej 33. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Kvisselvej 33 er 10 procent. Det betyder, at kun ca. 10 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en god høj hydraulisk ledningsevne på 975 - 1.075 mm/dag i området omkring Kvisselvej 33. I ubebyggede områder vil regnvand derfor hurtigt kunne trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 1,2 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 0,5 - 2,6 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Selvom grundvandsspejlet sandsynligvis ligger 1,2 meter under terræn, så kan det ikke afvises at den sande dybde kun er 0,5 meter. For perioder med meget nedbør kan grundvandsspejlet derfor, muligvis, gøre det svært/umuligt for overfladevand at trænge ned i den allerede vandmættede jord.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Kvisselvej 33. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Der sker sandsynligvis ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen over de næste 40-50 år. I følge en modelberegning med et højt CO₂-niveau, så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (1,9 centimeter) i perioden 2041-2070.

Der sker sandsynligvis heller ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen når vi kigger længere ud i fremtiden. I følge en modelberegning (igen med et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau), så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (3,6 centimeter) i perioden 2071-2100.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Kvisselvej 33. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

Der er ingen data tilgængelig for Kvisselvej 33.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Kvisselvej 33. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Kvisselvej 33, 9981 Jerup befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

Anvendelse

Stuehus til landbrugsejendom

Boligtype

Egentlig beboelseslejlighed

Opførselsår

1972

Fredning

-

Ejerforhold

Privatpersoner eller interessentskab

Køkkenforhold

Eget køkken med afløb

Antal etager

1

Antal toiletter

2

Antal badeværelser

2

Antal værelser

10

Ydervægsmateriale

Mursten

Tagmateriale

Tegl

Varmeinstallation

Centralvarme med én fyringsenhed

Opvarmningsmiddel

Flydende brændsel

Supplerende varme

-

Vandforsyning

Alment vandforsyningsanlæg

Afløbsforhold

Afløb til offentligt kloaksystem

Bygning, Samlet areal

216 m²

Boligstørrelse

360 m²

Kælder

12 m²

Vægtet Areal

364 m²

Vi fandt ikke beregnet varmeforbrug i energimærkerapporten for Kvisselvej 33.

Der er mulighed for at få 5G internet på Kvisselvej 33, 9981 Jerup. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er mulighed for Fibernet på Kvisselvej 33, 9981 Jerup via 11 udbydere : Altibox, Bahnhof, Bolignet, Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, Netnørden, Norlys, Telenor, Waoo, Yousee. Ifølge Energistyrelsens nationale kortlægning er højest mulige download/upload hastigheder 1000/1000.

Fibernettets største fordel er den høje kapacitet, der udover de meget høje hastigheder også betyder et stabilt internet.

Der er ikke registreret mulighed for bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Kvisselvej 33. COAX-bredbånd leveres via det samme koaxialkabel som kabel-TV og kan give høje hastigheder. Det er dog ikke tilgængeligt i alle områder.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Kvisselvej 33. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 100 på Kvisselvej 33. Mobilnetværket TDC har den bedste dækning på adressen.

TDC

100

3

10

Telia-Telenor

100

Det højeste antal blev registreret i første kvartal 2009 med 148 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Frederikshavn Kommune faldet med 81%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 34% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.