Bredgade 1 6000 Kolding

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Kolding Kommune registreret 313 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 640 undersøgte boliger.

Det betyder, at 49 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og boligejere/boligkøbere af ejendommen på Bredgade 1 bør sørge for at måle den egentlige koncentration af radon.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Ejendommen på Bredgade 1, 6000 Kolding ligger i den tidligere Kolding kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 18 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 230 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 67 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Kolding i radonklasse 3, som er den næsthøjeste klassificering og indebærer at ca. 3%-10% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Bredgade 1, 6000 Kolding består underlaget af smeltevandssand og -grus, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Bredgade 1, 6000 Kolding er opført i 1982 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Bredgade 1, 6000 Kolding har en kælder på 483 m². Kældre er generelt mere udsatte i forhold til radonforurening, men hvis ventileret kan en kælder være en god beskyttelse af resten af bygningen ift. radonindsivning.

Ifølge Machine Learning-algoritmen har ejendommen på Bredgade 1 ingen risiko for Asbest.

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

Ifølge Machine Learning-algoritmen har ejendommen på Bredgade 1 ingen risiko for PCB.

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Tungmetaller har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i bl.a. maling, grunder samt i metallisk form. Tungmetalholdige byggematerialer medfører ikke nødvendigvis indeklimaforurening, så længe stofferne er fast bundet, fx i blyskørter eller i malingsoverflader

Ejendommen på Bredgade 1 har risiko for tungmetaller i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Isolering (70.2%), Maling (68.9%), Fuge (66.6%), Gulve (62.8%), Tagmateriale (61.4%), Facade (57.1%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Bredgade 1, 6000 Kolding.

Ifølge BBR er der ikke olietank på ejendommens grund.

Selvom der ikke er registreret jordforurening på ejendommens grund, så er det stadig værd at bide mærke i, at der indenfor en radius på ca. 500 meter fra adressen er 91 jordforureninger. Det er et meget højt antal.

Blandt det totale antal jordforureninger er 51 egentlige jordforureninger (type V2), mens 40 er mulige forureninger der ikke endnu er undersøgt (type V1).

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring matriklen 289b-Kolding Bygrunde, der hører til Bredgade 1, 6000 Kolding (matriklen er markeret med grøn). De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 10,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 10,2 µg/m³, hvilket er under EU's grænseværdi på 25 µg/m³, men over WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 17,8 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,3 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 8.100 partikler per cm³ luft. Det er en svagt forhøjet koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Kolding med i gennemsnit 16,6 enheder per km²

Bredgade 1 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Bredgade 1. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Bredgade 1 er 80 procent. Det betyder, at ca. 80 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en middellav hydraulisk ledningsevne på 100 - 125 mm/dag i området omkring Bredgade 1. Selv i ubebyggede områder vil regnvand derfor blive på overfladen og kun relativt langsomt trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 1,9 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 0,9 - 2,4 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Baseret på de historiske observationer og den nummeriske grundvandsmodel er der ikke tegn på at Bredgade 1 har problemer med højtliggende grundvand, for nuværende.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Bredgade 1. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Der sker sandsynligvis ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen over de næste 40-50 år. I følge en modelberegning med et højt CO₂-niveau, så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (0,3 centimeter) i perioden 2041-2070.

Der sker sandsynligvis heller ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen når vi kigger længere ud i fremtiden. I følge en modelberegning (igen med et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau), så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (0,8 centimeter) i perioden 2071-2100.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Bredgade 1. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

Med en placering på mere end 3 meter over havets overflade, er adressen ikke i umiddelbar risiko for oversvømmelse ved stormflod. Kortet nedenfor viser en ekstrem vandstand på 400 centimeter over normalen.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 400 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Bredgade 1. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Bredgade 1, 6000 Kolding befinder sig i et område, der er udpeget som højrisiko for havvand på land under oversvømmelsesdirektivet plantrin 1.

Bredgade 1, 6000 Kolding befinder sig i et område, der er udpeget som højrisiko for oversvømmelse under EU's oversvømmelsesdirektiv plantrin 2 i risikoområdet Kolding Fjord.

Anvendelse

Enhed til kontor

Boligtype

Andet (bl.a. institutioner og erhverv)

Opførselsår

1982

Ombygningsår

1998

Fredning

-

Ejerforhold

Den kommune, hvori ejendommen er beliggende

Køkkenforhold

-

Antal etager

4

Ydervægsmateriale

Mursten

Tagmateriale

Tagpap med stor hældning

Varmeinstallation

Fjernvarme/blokvarme

Opvarmningsmiddel

-

Supplerende varme

-

Vandforsyning

Privat vandforsyningsanlæg

Afløbsforhold

Afløb til offentligt kloaksystem

Bygning, Samlet areal

2112 m²

Boligstørrelse

2112 m²

Kælder

483 m²

Areal til erhverv

2112 m²

Vægtet Areal

4417 m²

Der er mulighed for at få 5G internet på Bredgade 1, 6000 Kolding. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er ikke registreret mulighed for Fibernet på Bredgade 1. Fibernet leveres via lyslederkabel direkte til boligen og giver de højeste og mest stabile bredbåndshastigheder. Mangel på fibernet kan skyldes at udvidelse af nettet er planlagt, men endnu ikke gennemført.

Følgende én udbyder leverer bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Bredgade 1, 6000 Kolding:Norlys. Der er mulighed for download/upload hastigheder helt op til 1000/100. Bredbånd via Kabel-TV fungerer via et coaxial-kabel, som også leverer TV-signal.

Der er mulighed for kobbernet på Bredgade 1 via 4 udbydere : DanskNet, Hiper, Maxtel, Yousee. Den maksimale download/upload hastighed via kobber er 17/1. Kobbernet (xDSL) er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, på grund af de fornuftige priser samt det faktum, at kobbernet stadig er den eneste bredbåndsmulighed i mange områder.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 200 på Bredgade 1. Mobilnetværket TDC har den bedste dækning på adressen.

TDC

200

3

200

Telia-Telenor

200

Der var 4.454 i Centrum Nord, der afgav deres stemme. Det svarer til en valgdeltagelse på hele 78,7 procent, hvilket er under landsgennemsnittet på 84,5 procent.

Ved folketingsvalget i 2019 var Venstre det største parti i afstemningsområdet Centrum Nord med 1.074 stemmer. Det svarer til 24,1 procent af de afgivne stemmer.

Grafen nedenfor viser valgresultatet for Centrum Nord (venstre søjle) i forhold til landsresultatet (højre søjle).

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2008 med 378 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Kolding Kommune faldet med 72%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 32% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.