Refshalevej 4 4930 Maribo

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Maribo Kommune registreret 23 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 46 undersøgte boliger.

Det betyder, at 50 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og boligejere/boligkøbere af villaen på Refshalevej 4 bør sørge for at måle den egentlige koncentration af radon.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Villaen på Refshalevej 4, 4930 Maribo ligger i den tidligere Maribo kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 14 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 190 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 100 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Maribo i radonklasse 4, som er den højeste klassificering og indebærer at ca. mere end 10% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Refshalevej 4, 4930 Maribo består underlaget af moræneler, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Refshalevej 4, 4930 Maribo er opført i 1912 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Refshalevej 4, 4930 Maribo er uden registreret kælder. Bygninger uden kælder har øget risiko for radonindsivning direkte i stueplanet.

Ifølge Machine Learning-algoritmen har villaen på Refshalevej 4 ingen risiko for Asbest.

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Nu om dage er det totalt forbudt at producere, importere og anvende byggematerialer, der indholder PCB. Forbuddet mod PCB har desværre ikke altid været gældende.

Villaen på Refshalevej 4 har risiko for PCB i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (54.3%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Tungmetaller har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i bl.a. maling, grunder samt i metallisk form. Tungmetalholdige byggematerialer medfører ikke nødvendigvis indeklimaforurening, så længe stofferne er fast bundet, fx i blyskørter eller i malingsoverflader

Villaen på Refshalevej 4 har risiko for tungmetaller i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (90.7%), Gulve (87.6%), Fuge (53.0%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Refshalevej 4, 4930 Maribo.

Ifølge BBR er der ikke olietank på villaens grund.

Selvom der ikke er registreret jordforurening på villaens grund, så er det stadig værd at bide mærke i, at der indenfor en radius på ca. 500 meter fra adressen er 19 jordforureninger. Det er et højt antal.

Blandt det totale antal jordforureninger er elleve egentlige jordforureninger (type V2), mens otte er mulige forureninger der ikke endnu er undersøgt (type V1).

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring Refshalevej 4, 4930 Maribo. De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 14,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 10,7 µg/m³, hvilket er under EU's grænseværdi på 25 µg/m³, men over WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 17,3 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,3 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 6.700 partikler per cm³ luft. Det er en svagt forhøjet koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Lolland med i gennemsnit 9,9 enheder per km²

Refshalevej 4 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Refshalevej 4. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Refshalevej 4 er 50 procent. Det betyder, at ca. 50 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en lav hydraulisk ledningsevne på mindre end 50 mm/dag i området omkring Refshalevej 4. Selv i ubebyggede områder vil regnvand derfor blive på overfladen og kun meget langsomt trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 1,6 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 0,9 - 2,3 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Baseret på de historiske observationer og den nummeriske grundvandsmodel er der ikke tegn på at Refshalevej 4 har problemer med højtliggende grundvand, for nuværende.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Refshalevej 4. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Der sker sandsynligvis ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen over de næste 40-50 år. I følge en modelberegning med et højt CO₂-niveau, så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (2 centimeter) i perioden 2041-2070.

Der sker sandsynligvis heller ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen når vi kigger længere ud i fremtiden. I følge en modelberegning (igen med et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau), så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (2,2 centimeter) i perioden 2071-2100.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Refshalevej 4. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

Der er ingen data tilgængelig for Refshalevej 4.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Refshalevej 4. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Refshalevej 4, 4930 Maribo befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

Anvendelse

Fritliggende enfamiliehus

Boligtype

Egentlig beboelseslejlighed

Opførselsår

1912

Fredning

-

Ejerforhold

Privatpersoner eller interessentskab

Køkkenforhold

Eget køkken med afløb

Antal etager

1

Antal toiletter

2

Antal badeværelser

1

Antal værelser

3

Ydervægsmateriale

Mursten

Tagmateriale

Tegl

Varmeinstallation

Fjernvarme/blokvarme

Opvarmningsmiddel

-

Supplerende varme

-

Vandforsyning

Alment vandforsyningsanlæg

Afløbsforhold

Separatkloakeret: spildevand + delvis tag- og overfladevand

Bygning, Samlet areal

79 m²

Boligstørrelse

120 m²

Vægtet Areal

120 m²

Vi fandt ikke beregnet varmeforbrug i energimærkerapporten for Refshalevej 4.

Der er mulighed for at få 5G internet på Refshalevej 4, 4930 Maribo. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er mulighed for Fibernet på Refshalevej 4, 4930 Maribo via 9 udbydere : Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, Norlys, Telenor, Telenor , Waoo, YouSee, Yousee. Ifølge Energistyrelsens nationale kortlægning er højest mulige download/upload hastigheder 1000/1000.

Fibernettets største fordel er den høje kapacitet, der udover de meget høje hastigheder også betyder et stabilt internet.

Der er ikke registreret mulighed for bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Refshalevej 4. COAX-bredbånd leveres via det samme koaxialkabel som kabel-TV og kan give høje hastigheder. Det er dog ikke tilgængeligt i alle områder.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Refshalevej 4. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 600 på Refshalevej 4. Mobilnetværket TDC har den bedste dækning på adressen.

TDC

600

3

200

Telia-Telenor

600

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2009 med 221 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Lolland Kommune faldet med 81%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 14% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.