BBR - Boligoplysninger

BBR er en stor og kompleks database, der knytter flere hundrede data til alle ejendomme i Danmark.

Arealoplysningerne er blandt de vigtigste i BBR. De bliver bl.a. brugt til at fastsætte værdien af ejendommen og danner grundlag for beregning af både boligskat og salgsværdi. Boligejere landet over slipper billigere i skat, fordi de bevidst eller ubevidst har angivet mindre arealer end de faktiske. Ved boligsalg kan der være motivation til at angive højere arealer. En ejendomsmægler er forpligtet til at indhente relevante oplysninger fra BBR ved en ejendomshandel.

Staten er registeransvarlig myndighed for BBR og fastsætter reglerne for registret. Kommunerne har derimod ansvaret for, at BBR registret ajourføres, mens det er ejerens pligt at sikre, at de oplysninger, der står i BBR er korrekte.

Det vurderes at op mod 25 procent af alle danske enfamilieshuse er opmålt forkert. På landsplan betyder det, at fem procent af Danmarks samlede bygningsmasse er opmålt for småt. Årligt koster det staten og kommunerne millioner af kroner i form af tabt ejendomsværdiskat, diverse afgifter og bloktilskud. Ingen har overblik over det samlede beløb.

BBR - Jura

Boligejer er ansvarlig for, at BBR oplysningerne er korrekte på adressen. Evt. rettelser til BBR skal ske til den lokale kommune, som er ansvarlig for opdatering af registret.

Ret dine BBR oplysninger online

Nu kan du selv rette dine BBR-oplysninger (Bygnings- og Boligregistret) direkte: https://bbr.dk/ret I vejledningen på siden kan du se, hvornår du skal rette noget. Byggesager vil automatisk blive rettet af kommunen. Uanset hvad, så er det altid ejendomsejerens pligt, at BBR om den pågældende ejendom er korrekt.

Et opslag på Dingeo.dk viser en udvalgt delmængde af de tilgængelige BBR oplysninger. Nogle oplysninger har en info-ikon, hvor der er yderligere information. Nedenfor føgler en kort beskrivelse af de viste parametre:

Anvendelse

Beskriver bygningens faktiske hovedanvendelse. Eksempler på anvendelse er:

• Stuehus til landbrugsejendom.
• Fritliggende eenfamilieshus (parcelhus).
• Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).
• Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse mellem enhederne).
• Kollegium.
• Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem).
• Anden bygning til helårsbeboelse.
• Sommerhus.

Boligtype

Beskriver boligtypen. Eksempler er:

• Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken).
• Blandet erhverv og beboelse med eget køkken.
• Enkeltværelse (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller intet køkken).
• Fællesbolig eller fælleshusholdning.
• Sommer-/fritidsbolig.

Bebygget areal

Det bebyggede areal er bygningens ”fodaftryk” på jorden. Arealet måles til ydersiden af de begrænsende ydervægge i gulvniveau. Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier (udendørs trapper) medregnes ikke i det bebyggede areal. Såfremt sådanne arealer lukkes, skal arealet medregnes i det bebyggede areal. Garage og carport medregnes i det bebyggede areal for hovedhuset, hvis de er indbyggede, dvs. at arealet ligger inden for bygningens ydermure og under samme tagkonstruktion som den øvrige del af bebyggelsen.

Samlet boligareal

Samlet boligareal er den del af bygningens areal, der anvendes til beboelse. Boligareal kan være både større- og mindre end det bebyggede areal.

Antal værelser

Antallet af værelser i boligen. Værelser omfatter alle rum, der er af en sådan beskaffenhed med hensyn til størrelse, isolering, vinduer, gulve og vægge, at de kan anvendes til beboelse (d.v.s. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum), selv om de rent faktisk har anden anvendelse som f. eks. hobbyrum, gildestue på loft eller i kælder. Rum, som konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel anvendelse (køkken, badeværelse, entré og gang, bryggers, viktualierum, opbevaringsrum i kælder eller på loft osv.), medregnes ikke.

Kælderareal

Det samlede kælderareal omfatter arealet af den eller de etager, hvor gulvet ligger under det omgivende terræn og dermed ikke må anvendes til beboelse. Kælderarealer opmåles til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Arealer i krybekældre og lignende medtages ikke.

Loftsareal

Boligens beboelige loft areal.

Vægtet areal

Det vægtede areal inkluderer arealer, der ikke er en del af selve boligarealet. Forskellige arealer vægtes forskelligt da ikke alle kvadratmeter bygning på grunden erfaringsmæssigt har samme værdi for en ny køber. Finansdanmark (RKR) baserer deres boligprisstatistikker på vægtede arealer.

Tabellen nedenfor viser, hvordan de forskellige arealer vægtes i udregningen af det vægtede areal.

Stueetage samt øvrige fulde etager	Vægt
Stueplan og øvrige fulde etager - der anvendes til boligformål	100 %
Tagetage - med skrå vægge
Kun forberedt til udnyttelse	10 %
Indrettet og godkendt til boligformål	90 %
Kælder
Kælderrum - ikke godkendt til boligformål	40 %
Godkendt boligareal i kælder	100 %
Garager, carport og udhuse
Garage/udhus indbygget i husets stueplan	40 %
Garage/udhus - fritliggende eller op af huset	25 %
Carport - fritliggende eller indbygget i husets stueplan	10 %
Udestuer
Udestueareal	15 %

Grundens areal

Grundens areal bruges hovedsageligt til at udregne bebyggelsesprocenten, dvs. hvor meget der må bygges på grunden. Når der planlægges nye projekter på en grund, hvad enten det er en tilbygning eller andet, er det vigtigt først at beregne, om grunden har tilstrækkelig med plads i forhold til bebyggelsesprocenten. Bebyggelsesprocenten fastsættes af den pågældende kommune og er normalt 30 procent for et helårshus.

Byggeår

Datoen for den faktiske ibrugtagelse af bygningen. For den ældre bygningsmasse vil opførelsesåret i visse tilfælde være indberettet ud fra bygningens "omtrentlige alder". For nybyggeri dannes opførelsesåret maskinelt som årstallet, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse (alt efter hvilken dato der er den første).

Seneste ombygning

Årstal for seneste væsentlige om- og/eller tilbygning (årstal for ibrugtagningstilladelse eller fuldført). Ved væsentlige om- og/eller tilbygninger forstås sådanne, hvor værdien af forbedringerne udgør mindst 15 pct. af bygningsværdien inden forbedringernes gennemførelse.

Opvarmning

Beskriver ejendommens opvarmning. Eksempler er:

• Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).
• Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).
• Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lignende).
• Varmepumpe.
• Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas).
• Elovne, elpaneler.
• Gasradiatorer.
• Ingen varmeinstallationer.

Vandforsyning

Beskriver ejendommens vandforsyning. Eksempler er:

• Offentligt alment vandforsyningsanlæg.
• Privat alment vandforsyningsanlæg.
• Vandværk der forsyner 10 eller flere ejendomme.
• Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme).
• Vandværk, der forsyner 1 eller 2 ejendomme.
• Brønd.
• Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme).
• Ingen vandforsyning.

Byggematerialer

Beskriver Ydervæggenes materiale. Består ydervæggene af flere forskellige slags materiale, angives kun den type, der mest er anvendt (størst areal). Eksempler er:

• Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten).
• Letbeton (lette bloksten, gasbeton).
• Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.)
• Bindingsværk (med udvendig synligt træværk).
• Træbeklædning.
• Betonelementer.
• Metalplader.
• Plader af fibercement (asbestfri).
• PVC.
• Glas.
• Andet materiale.

Tag

Tagdækningsmateriale. Er taget dækket af flere forskellige slags materiale, angives kun den type, der mest er anvendt (størst areal). Eksempler er:

• Built-up (fladt tag).
• Tagpap (med taghældning).
• Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit).
• Cementsten.
• Tegl.
• Metalplader (bølgeblik, aluminium o. lign.).
• Stråtag.
• Fibercement (asbestfri).
• PVC
• Glas
• Andet