Vestergade 4 4930 Maribo

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Maribo Kommune registreret 23 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 46 undersøgte boliger.

Det betyder, at 50 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og boligejere/boligkøbere af villaen på Vestergade 4 bør sørge for at måle den egentlige koncentration af radon.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Villaen på Vestergade 4, 4930 Maribo ligger i den tidligere Maribo kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 14 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 190 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 100 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Maribo i radonklasse 4, som er den højeste klassificering og indebærer at ca. mere end 10% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Vestergade 4, 4930 Maribo består underlaget af moræneler, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

BBR-data om byggeår kunne desværre ikke findes.

Se Boligoplysninger.

BBR-data om bygningen og dens kælderforhold kunne desværre ikke findes.

Der er ingen data tilgængelig for Vestergade 4.

Der er ingen data tilgængelig for Vestergade 4.

Der er ingen data tilgængelig for Vestergade 4.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Vestergade 4, 4930 Maribo.

Vi mangler BBR-oplysninger om olietank på ejendommens grund.

Ligesom selve grunden er ren, er der heller ikke registreret andre jordforureninger i en omkreds af 500 meter fra Vestergade 4, 4930 Maribo.

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring matriklen 27d-Maribo Bygrunde, der hører til Vestergade 4, 4930 Maribo (matriklen er markeret med grøn). De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 11,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 10,3 µg/m³, hvilket er under EU's grænseværdi på 25 µg/m³, men over WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 16,3 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,3 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 6.400 partikler per cm³ luft. Det er en relativ lav koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Lolland med i gennemsnit 9,9 enheder per km²

Vestergade 4 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Vestergade 4. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Vestergade 4 er 80 procent. Det betyder, at ca. 80 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en lav hydraulisk ledningsevne på mindre end 50 mm/dag i området omkring Vestergade 4. Selv i ubebyggede områder vil regnvand derfor blive på overfladen og kun meget langsomt trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 1,4 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 1 - 2,1 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Selvom grundvandsspejlet sandsynligvis ligger 1,4 meter under terræn, så kan det ikke afvises at den sande dybde kun er 1 meter. For perioder med meget nedbør kan grundvandsspejlet derfor, muligvis, gøre det svært/umuligt for overfladevand at trænge ned i den allerede vandmættede jord.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Vestergade 4. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Modelberegninger (højt atmosfærisk CO₂-niveau) viser et svagt stigende grundvand på adressen over de næste 40-50 år.

Middeldybden til grundvandet er estimeret til at falde med 6 centimeter.

Der sker sandsynligvis heller ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen når vi kigger længere ud i fremtiden. I følge en modelberegning (igen med et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau), så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (6,8 centimeter) i perioden 2071-2100.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Vestergade 4. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

På grund af den høje placering er adressen ikke i risiko for oversvømmelse ved stormflod. Kortet nedenfor viser et ekstremt havniveau på 7 meter over normalen.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Vestergade 4. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Vestergade 4, 4930 Maribo befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

Ingen generelle BBR-data tilgængelige.

Ingen materiale- og installationsdata tilgængelige.

Ingen arealdata tilgængelige.

Vi fandt ikke beregnet varmeforbrug i energimærkerapporten for Vestergade 4.

Der er mulighed for at få 5G internet på Vestergade 4, 4930 Maribo. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er mulighed for Fibernet på Vestergade 4, 4930 Maribo via 9 udbydere : Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, Norlys, Telenor, Telenor , Waoo, YouSee, Yousee. Ifølge Energistyrelsens nationale kortlægning er højest mulige download/upload hastigheder 1000/1000.

Fibernettets største fordel er den høje kapacitet, der udover de meget høje hastigheder også betyder et stabilt internet.

Der er ikke registreret mulighed for bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Vestergade 4. COAX-bredbånd leveres via det samme koaxialkabel som kabel-TV og kan give høje hastigheder. Det er dog ikke tilgængeligt i alle områder.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Vestergade 4. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 200 på Vestergade 4. Mobilnetværket TDC har den bedste dækning på adressen.

TDC

200

3

200

Telia-Telenor

200

Der var 4.175 i Maribo, der afgav deres stemme. Det svarer til en valgdeltagelse på hele 80,3 procent, hvilket er under landsgennemsnittet på 84,5 procent.

Ved folketingsvalget i 2019 var Socialdemokratiet det største parti i afstemningsområdet Maribo med 1.673 stemmer. Det svarer til 40,1 procent af de afgivne stemmer.

Grafen nedenfor viser valgresultatet for Maribo (venstre søjle) i forhold til landsresultatet (højre søjle).

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2009 med 221 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Lolland Kommune faldet med 81%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 14% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.