Vejlagervej 1 8981 Spentrup

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Randers Kommune registreret 386 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 740 undersøgte boliger.

Det betyder, at 52 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og boligejere/boligkøbere af villaen på Vejlagervej 1 bør sørge for at måle den egentlige koncentration af radon.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Villaen på Vejlagervej 1, 8981 Spentrup ligger i den tidligere Randers kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 12 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 160 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 92 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Randers i radonklasse 3, som er den næsthøjeste klassificering og indebærer at ca. 3%-10% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Vejlagervej 1, 8981 Spentrup består underlaget af smeltevandssand og -grus, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Vejlagervej 1, 8981 Spentrup er opført i 1910 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Vejlagervej 1, 8981 Spentrup er uden registreret kælder. Bygninger uden kælder har øget risiko for radonindsivning direkte i stueplanet.

Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe mineraler velegnet til isolering og brandsikring. Fibre fra asbestholdige materialer er særdeles sundhedsskadelige på grund af fibrenes beskedne størrelse, men så længe de asbestholdige byggematerialer ikke afgiver fibre til luften, er asbest i bygningen ikke nødvendigvis farlig.

Villaen på Vejlagervej 1 har risiko for Asbest i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Tagmateriale (100.0%), Isolering (56.3%)

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Nu om dage er det totalt forbudt at producere, importere og anvende byggematerialer, der indholder PCB. Forbuddet mod PCB har desværre ikke altid været gældende.

Villaen på Vejlagervej 1 har risiko for PCB i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (60.1%), Isolering (53.3%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Ifølge Machine Learning-algoritmen har villaen på Vejlagervej 1 ingen risiko for tungmetaller.

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Vejlagervej 1, 8981 Spentrup.

Ifølge BBR er der ikke olietank på villaens grund.

Ligesom selve grunden er ren, er der heller ikke registreret andre jordforureninger i en omkreds af 500 meter fra Vejlagervej 1, 8981 Spentrup.

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring matriklen 7f-Bjergby By, Borup, der hører til Vejlagervej 1, 8981 Spentrup (matriklen er markeret med grøn). De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 8,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 9,2 µg/m³, hvilket er under WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 16,5 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,3 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 6.100 partikler per cm³ luft. Det er en relativ lav koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Randers med i gennemsnit 12,7 enheder per km²

Vejlagervej 1 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Vejlagervej 1. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Vejlagervej 1 er 35 procent. Det betyder, at ca. 35 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en middellav hydraulisk ledningsevne på 200 - 250 mm/dag i området omkring Vejlagervej 1. Selv i ubebyggede områder vil regnvand derfor blive på overfladen og kun relativt langsomt trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 5,3 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 0,9 - 5,9 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Selvom grundvandsspejlet sandsynligvis ligger 5,3 meter under terræn, så kan det ikke afvises at den sande dybde kun er 0,9 meter. For perioder med meget nedbør kan grundvandsspejlet derfor, muligvis, gøre det svært/umuligt for overfladevand at trænge ned i den allerede vandmættede jord.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Vejlagervej 1. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Selvom modelberegninger viser et svagt stigende grundvand på adressen over de næste 40-50 år, så er der ikke tegn på, at det kommer til at udgøre et væsentligt problem. I følge modelberegningerne, baseret på et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau, vil den forventede reduktion i middeldybden til terrænnært grundvand kun udgøre 14,1 centimeter i perioden 2041-2070.

Kigger vi længere ud i fremtiden kan problemer med højtliggende grundvand begynde at udgøre et problem, med en forventet ændring i middeldybde til grundvandet estimeret til 25,6 centimeter.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Vejlagervej 1. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

På grund af den høje placering er adressen ikke i risiko for oversvømmelse ved stormflod. Kortet nedenfor viser et ekstremt havniveau på 7 meter over normalen.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Vejlagervej 1. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Vejlagervej 1, 8981 Spentrup befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

Anvendelse

Fritliggende enfamiliehus

Boligtype

Egentlig beboelseslejlighed

Opførselsår

1910

Fredning

-

Ejerforhold

Privatpersoner eller interessentskab

Køkkenforhold

Eget køkken med afløb

Antal etager

1

Antal toiletter

1

Antal badeværelser

1

Antal værelser

3

Ydervægsmateriale

Letbetonsten

Tagmateriale

Fibercement herunder asbest

Varmeinstallation

Centralvarme med én fyringsenhed

Opvarmningsmiddel

Halm

Supplerende varme

-

Vandforsyning

Ikke alment vandforsyningsanlæg

Afløbsforhold

Afløb til offentligt kloaksystem

Bygning, Samlet areal

126 m²

Boligstørrelse

126 m²

Vægtet Areal

126 m²

Vi fandt ikke beregnet varmeforbrug i energimærkerapporten for Vejlagervej 1.

Der er mulighed for at få 5G internet på Vejlagervej 1, 8981 Spentrup. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er mulighed for Fibernet på Vejlagervej 1, 8981 Spentrup via 15 udbydere : Altibox, Altibox , Bahnhof, Bolignet, Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, IP Fiber, Netnørden, Norlys, Norlys , Telenor, Waoo, YouSee, Yousee. Ifølge Energistyrelsens nationale kortlægning er højest mulige download/upload hastigheder 1000/1000.

Fibernettets største fordel er den høje kapacitet, der udover de meget høje hastigheder også betyder et stabilt internet.

Der er ikke registreret mulighed for bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Vejlagervej 1. COAX-bredbånd leveres via det samme koaxialkabel som kabel-TV og kan give høje hastigheder. Det er dog ikke tilgængeligt i alle områder.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Vejlagervej 1. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er fornuftige 4G downloadhastigheder 30 på Vejlagervej 1. Mobilnetværket TDC har den bedste dækning på adressen.

TDC

30

3

30

Telia-Telenor

30

Der var 1.909 i Rytterskolen, der afgav deres stemme. Det svarer til en flot valgdeltagelse på hele 89,3 procent, hvilket er over landsgennemsnittet på 84,5 procent.

Ved folketingsvalget i 2019 var Venstre det største parti i afstemningsområdet Rytterskolen med 638 stemmer. Det svarer til 33,4 procent af de afgivne stemmer.

Grafen nedenfor viser valgresultatet for Rytterskolen (venstre søjle) i forhold til landsresultatet (højre søjle).

Det højeste antal blev registreret i tredje kvartal 2011 med 301 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Randers Kommune faldet med 60%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 26% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.