Vestergade 1 9240 Nibe

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Nibe Kommune registreret 30 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 82 undersøgte boliger.

Det betyder, at 37 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og både boligejere og boligkøbere i Nibe Kommune bør tage risiko for radonforurening alvorligt.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Villaen på Vestergade 1, 9240 Nibe ligger i den tidligere Nibe kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 10 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 140 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 40 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Nibe i radonklasse 1, som er den næstlaveste klassificering og indebærer at ca. 0,3%-1% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser, som er brugt i de nationale radonundersøgelser. Derimod afhænger den i høj grad af variationer i den geologiske undergrund. I geologisk udsatte områder kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Det geologiske underlag på Vestergade 1, 9240 Nibe består af prækvartær, der ikke øger risikoen for radon.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Vestergade 1, 9240 Nibe er opført i 1820 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Vestergade 1, 9240 Nibe er uden registreret kælder. Bygninger uden kælder har øget risiko for radonindsivning direkte i stueplanet.

Ifølge Machine Learning-algoritmen har villaen på Vestergade 1 ingen risiko for Asbest.

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Nu om dage er det totalt forbudt at producere, importere og anvende byggematerialer, der indholder PCB. Forbuddet mod PCB har desværre ikke altid været gældende.

Villaen på Vestergade 1 har risiko for PCB i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (61.7%), Isolering (55.4%), Fuge (53.7%), Gulve (51.9%), Facade (51.4%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Tungmetaller har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i bl.a. maling, grunder samt i metallisk form. Tungmetalholdige byggematerialer medfører ikke nødvendigvis indeklimaforurening, så længe stofferne er fast bundet, fx i blyskørter eller i malingsoverflader

Villaen på Vestergade 1 har risiko for tungmetaller i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (87.8%), Gulve (83.9%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Vestergade 1, 9240 Nibe.

Ifølge BBR er der ikke olietank på villaens grund.

Selvom der ikke er registreret jordforurening på villaens grund, så er det stadig værd at bide mærke i, at der indenfor en radius på ca. 500 meter fra adressen er 24 jordforureninger. Det er et højt antal.

Blandt det totale antal jordforureninger er elleve egentlige jordforureninger (type V2), mens 13 er mulige forureninger der ikke endnu er undersøgt (type V1).

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring matriklen 223c-Nibe Bygrunde, der hører til Vestergade 1, 9240 Nibe (matriklen er markeret med grøn). De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 9,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 9,0 µg/m³, hvilket er under WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 17,9 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,3 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 7.100 partikler per cm³ luft. Det er en svagt forhøjet koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Aalborg med i gennemsnit 17,6 enheder per km²

Vestergade 1 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Vestergade 1. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Vestergade 1 er 50 procent. Det betyder, at ca. 50 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en god høj hydraulisk ledningsevne på 1.850 - 2.050 mm/dag i området omkring Vestergade 1. I ubebyggede områder vil regnvand derfor hurtigt kunne trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 1,4 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 0,9 - 3,5 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Selvom grundvandsspejlet sandsynligvis ligger 1,4 meter under terræn, så kan det ikke afvises at den sande dybde kun er 0,9 meter. For perioder med meget nedbør kan grundvandsspejlet derfor, muligvis, gøre det svært/umuligt for overfladevand at trænge ned i den allerede vandmættede jord.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Vestergade 1. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Modelberegninger (højt atmosfærisk CO₂-niveau) viser et svagt stigende grundvand på adressen over de næste 40-50 år.

Middeldybden til grundvandet er estimeret til at falde med 19,4 centimeter.

Kigger vi længere ud i fremtiden kan problemer med højtliggende grundvand udgøre et endnu større problem, med en forventet ændring i middeldybde til grundvandet estimeret til 31,3 centimeter.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Vestergade 1. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

Med en placering på mere end 3 meter over havets overflade, er adressen ikke i umiddelbar risiko for oversvømmelse ved stormflod. Kortet nedenfor viser en ekstrem vandstand på 330 centimeter over normalen.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 330 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Vestergade 1. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Vestergade 1, 9240 Nibe befinder sig i et område, der er udpeget som højrisiko for havvand på land under oversvømmelsesdirektivet plantrin 1.

Adressen er til gengæld ikke udpeget som højrisiko under den mere præcise plantrin 2 kortlægning.

Anvendelse

Fritliggende enfamiliehus

Boligtype

Egentlig beboelseslejlighed

Opførselsår

1820

Fredning

-

Ejerforhold

Privatpersoner eller interessentskab

Køkkenforhold

Eget køkken med afløb

Antal etager

1

Antal toiletter

2

Antal badeværelser

1

Antal værelser

4

Ydervægsmateriale

Mursten

Tagmateriale

Tegl

Varmeinstallation

Fjernvarme/blokvarme

Opvarmningsmiddel

-

Supplerende varme

-

Vandforsyning

Alment vandforsyningsanlæg

Afløbsforhold

Afløb til offentligt kloaksystem

Bygning, Samlet areal

88 m²

Boligstørrelse

108 m²

Indbygget udestue

15 m²

Vægtet Areal

121 m²

Der er mulighed for at få 5G internet på Vestergade 1, 9240 Nibe. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er mulighed for Fibernet på Vestergade 1, 9240 Nibe via 15 udbydere : Altibox, Altibox , Bahnhof, Bolignet, Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, IP Fiber, Netnørden, Norlys, Norlys , Telenor, Waoo, YouSee, Yousee. Ifølge Energistyrelsens nationale kortlægning er højest mulige download/upload hastigheder 1000/1000.

Fibernettets største fordel er den høje kapacitet, der udover de meget høje hastigheder også betyder et stabilt internet.

Følgende 8 udbydere leverer bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Vestergade 1, 9240 Nibe:Altibox, Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, Netnørden, Norlys, Telenor, Yousee. Der er mulighed for download/upload hastigheder helt op til 2000/500. Bredbånd via Kabel-TV fungerer via et coaxial-kabel, som også leverer TV-signal.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Vestergade 1. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 1000 på Vestergade 1. Mobilnetværket TDC har den bedste dækning på adressen.

TDC

1000

3

600

Telia-Telenor

200

Der var 4.277 i Nibe Hallen, der afgav deres stemme. Det svarer til en flot valgdeltagelse på hele 86,0 procent, hvilket er over landsgennemsnittet på 84,5 procent.

Ved folketingsvalget i 2019 var Socialdemokratiet det største parti i afstemningsområdet Nibe Hallen med 1.399 stemmer. Det svarer til 32,7 procent af de afgivne stemmer.

Grafen nedenfor viser valgresultatet for Nibe Hallen (venstre søjle) i forhold til landsresultatet (højre søjle).

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2010 med 525 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Aalborg Kommune faldet med 79%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 32% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.