Sortemosevej 1C 2730 Herlev

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Herlev Kommune registreret 41 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 107 undersøgte boliger.

Det betyder, at 38 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og både boligejere og boligkøbere i Herlev Kommune bør tage risiko for radonforurening alvorligt.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Villaen på Sortemosevej 1C, 2730 Herlev ligger i den tidligere Herlev kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 12 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 100 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 46 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Herlev i radonklasse 2, som er den tredjelaveste klassificering og indebærer at ca. 1%-3% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Sortemosevej 1C, 2730 Herlev består underlaget af smeltevandssand og -grus, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

BBR-data om byggeår kunne desværre ikke findes.

Se Boligoplysninger.

BBR-data om bygningen og dens kælderforhold kunne desværre ikke findes.

Der er ingen data tilgængelig for Sortemosevej 1C.

Der er ingen data tilgængelig for Sortemosevej 1C.

Der er ingen data tilgængelig for Sortemosevej 1C.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Sortemosevej 1C, 2730 Herlev.

Vi mangler BBR-oplysninger om olietank på ejendommens grund.

Selvom der ikke er registreret jordforurening på villaens grund, så er det stadig værd at bide mærke i, at der indenfor en radius på ca. 500 meter fra adressen er ni jordforureninger. Det er et trods alt begrænset antal.

Blandt det totale antal jordforureninger er syv egentlige jordforureninger (type V2), mens to er mulige forureninger der ikke endnu er undersøgt (type V1).

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring matriklen 42l-Hjortespring, der hører til Sortemosevej 1C, 2730 Herlev (matriklen er markeret med grøn). De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 15,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 10,4 µg/m³, hvilket er under EU's grænseværdi på 25 µg/m³, men over WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 16,4 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,5 µg/m³. Det er en svagt forhøjet koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 10.300 partikler per cm³ luft. Det er desværre en relativ høj koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en høj koncentration af brændeovne og pejse i Herlev med i gennemsnit 178,2 enheder per km²

Sortemosevej 1C ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Sortemosevej 1C. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Sortemosevej 1C er 50 procent. Det betyder, at ca. 50 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en middellav hydraulisk ledningsevne på 125 - 150 mm/dag i området omkring Sortemosevej 1C. Selv i ubebyggede områder vil regnvand derfor blive på overfladen og kun relativt langsomt trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 6 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 1,3 - 8 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Baseret på de historiske observationer og den nummeriske grundvandsmodel er der ikke tegn på at Sortemosevej 1C har problemer med højtliggende grundvand, for nuværende.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Sortemosevej 1C. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Selvom modelberegninger viser et svagt stigende grundvand på adressen over de næste 40-50 år, så er der ikke tegn på, at det kommer til at udgøre et væsentligt problem. I følge modelberegningerne, baseret på et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau, vil den forventede reduktion i middeldybden til terrænnært grundvand kun udgøre 15,5 centimeter i perioden 2041-2070.

Kigger vi længere ud i fremtiden kan problemer med højtliggende grundvand begynde at udgøre et problem, med en forventet ændring i middeldybde til grundvandet estimeret til 29,9 centimeter.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Sortemosevej 1C. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

På grund af den høje placering er adressen ikke i risiko for oversvømmelse ved stormflod. Kortet nedenfor viser et ekstremt havniveau på 7 meter over normalen.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Sortemosevej 1C. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Sortemosevej 1C, 2730 Herlev befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

Ingen generelle BBR-data tilgængelige.

Ingen materiale- og installationsdata tilgængelige.

Ingen arealdata tilgængelige.

Der er mulighed for at få 5G internet på Sortemosevej 1C, 2730 Herlev. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er ikke registreret mulighed for Fibernet på Sortemosevej 1C. Fibernet leveres via lyslederkabel direkte til boligen og giver de højeste og mest stabile bredbåndshastigheder. Mangel på fibernet kan skyldes at udvidelse af nettet er planlagt, men endnu ikke gennemført.

Der er ikke registreret mulighed for bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Sortemosevej 1C. COAX-bredbånd leveres via det samme koaxialkabel som kabel-TV og kan give høje hastigheder. Det er dog ikke tilgængeligt i alle områder.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Sortemosevej 1C. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 1000 på Sortemosevej 1C. Mobilnetværket TDC har den bedste dækning på adressen.

TDC

1000

3

1000

Telia-Telenor

1000

Der var 5.302 i Kildegårdhallen, der afgav deres stemme. Det svarer til en valgdeltagelse på hele 80,1 procent, hvilket er under landsgennemsnittet på 84,5 procent.

Ved folketingsvalget i 2019 var Socialdemokratiet det største parti i afstemningsområdet Kildegårdhallen med 1.660 stemmer. Det svarer til 31,3 procent af de afgivne stemmer.

Grafen nedenfor viser valgresultatet for Kildegårdhallen (venstre søjle) i forhold til landsresultatet (højre søjle).

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2015 med 125 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Herlev Kommune faldet med 58%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 41% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.