Vestervold 18D 6800 Varde

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Varde Kommune registreret 1 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 11 undersøgte boliger.

Det betyder, at 9 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det begrænsede datagrundlag indikerer, at risikoen for radonforurening kan være lavere i Varde Kommune end i andre dele af landet, men resultaterne bør tolkes med forsigtighed.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Bygningen til detailhandel på Vestervold 18D, 6800 Varde ligger i den tidligere Varde kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 12 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 80 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 33 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Varde i radonklasse 1, som er den næstlaveste klassificering og indebærer at ca. 0,3%-1% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser, som er brugt i de nationale radonundersøgelser. Derimod afhænger den i høj grad af variationer i den geologiske undergrund. I geologisk udsatte områder kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Det geologiske underlag på Vestervold 18D, 6800 Varde består af extramarginale aflejringer, der ikke øger risikoen for radon.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Vestervold 18D, 6800 Varde er opført i 1970 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Vestervold 18D, 6800 Varde er uden registreret kælder. Bygninger uden kælder har øget risiko for radonindsivning direkte i stueplanet.

Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe mineraler velegnet til isolering og brandsikring. Fibre fra asbestholdige materialer er særdeles sundhedsskadelige på grund af fibrenes beskedne størrelse, men så længe de asbestholdige byggematerialer ikke afgiver fibre til luften, er asbest i bygningen ikke nødvendigvis farlig.

Bygningen til detailhandel på Vestervold 18D har risiko for Asbest i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Tagmateriale (64.3%)

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Nu om dage er det totalt forbudt at producere, importere og anvende byggematerialer, der indholder PCB. Forbuddet mod PCB har desværre ikke altid været gældende.

Bygningen til detailhandel på Vestervold 18D har risiko for PCB i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (78.4%), Isolering (71.9%), Tagmateriale (66.2%), Gulve (63.8%), Fuge (60.9%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Tungmetaller har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i bl.a. maling, grunder samt i metallisk form. Tungmetalholdige byggematerialer medfører ikke nødvendigvis indeklimaforurening, så længe stofferne er fast bundet, fx i blyskørter eller i malingsoverflader

Bygningen til detailhandel på Vestervold 18D har risiko for tungmetaller i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (96.4%), Gulve (93.8%), Fuge (73.6%), Isolering (67.6%), Tagmateriale (62.8%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Vestervold 18D, 6800 Varde.

Ifølge BBR er der en olietank på bygningen til detailhandels grund. Olietanken er etableret i 1993 og den er stadig i drift. Der er tale om Indendørs olietank på 1500 liter; Designet til Fyringsgasolie.

Se adressens BBR data

Selvom der ikke er registreret jordforurening på bygningen til detailhandels grund, så er det stadig værd at bide mærke i, at der indenfor en radius på ca. 500 meter fra adressen er 63 jordforureninger. Det er et meget højt antal.

Blandt det totale antal jordforureninger er 46 egentlige jordforureninger (type V2), mens 17 er mulige forureninger der ikke endnu er undersøgt (type V1).

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring Vestervold 18D, 6800 Varde. De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 8,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 9,9 µg/m³, hvilket er under WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 19,3 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,3 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 6.100 partikler per cm³ luft. Det er en relativ lav koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Varde med i gennemsnit 10,3 enheder per km²

Vestervold 18D ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Vestervold 18D. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Vestervold 18D er 50 procent. Det betyder, at ca. 50 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en god høj hydraulisk ledningsevne på 900 - 975 mm/dag i området omkring Vestervold 18D. I ubebyggede områder vil regnvand derfor hurtigt kunne trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 4,7 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 1,5 - 5,1 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Baseret på de historiske observationer og den nummeriske grundvandsmodel er der ikke tegn på at Vestervold 18D har problemer med højtliggende grundvand, for nuværende.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Vestervold 18D. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Der sker sandsynligvis ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen over de næste 40-50 år. I følge en modelberegning med et højt CO₂-niveau, så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (4,6 centimeter) i perioden 2041-2070.

Kigger vi endnu længere ud i fremtiden, er der stadig ikke tegn på, at grundvandsstigninger vil udgøre et væsentligt problem på Vestervold 18D. I følge pessimistiske modelberegninger med et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau, vil middeldybden til grundvandsspejlet falde med kun 10,7 centimeter i perioden 2071-2100.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Vestervold 18D. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

Der er ingen data tilgængelig for Vestervold 18D.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Vestervold 18D. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Vestervold 18D, 6800 Varde befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

Anvendelse

Enhed til detailhandel

Boligtype

Andet (bl.a. institutioner og erhverv)

Opførselsår

1970

Fredning

-

Ejerforhold

Aktie-, anpart- eller andet selskab (undtagen interessent­skab)

Køkkenforhold

-

Antal etager

1

Ydervægsmateriale

Mursten

Tagmateriale

Metal

Varmeinstallation

Fjernvarme/blokvarme

Opvarmningsmiddel

-

Supplerende varme

-

Vandforsyning

Alment vandforsyningsanlæg

Afløbsforhold

Afløb til offentligt kloaksystem

Bygning, Samlet areal

286 m²

Boligstørrelse

286 m²

Areal til erhverv

286 m²

Vægtet Areal

572 m²

Der er mulighed for at få 5G internet på Vestervold 18D, 6800 Varde. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er ikke registreret mulighed for Fibernet på Vestervold 18D. Fibernet leveres via lyslederkabel direkte til boligen og giver de højeste og mest stabile bredbåndshastigheder. Mangel på fibernet kan skyldes at udvidelse af nettet er planlagt, men endnu ikke gennemført.

Følgende én udbyder leverer bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Vestervold 18D, 6800 Varde:Vores Net. Der er mulighed for download/upload hastigheder helt op til 500/60. Bredbånd via Kabel-TV fungerer via et coaxial-kabel, som også leverer TV-signal.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Vestervold 18D. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 1000 på Vestervold 18D. Mobilnetværket 3 har den bedste dækning på adressen.

TDC

600

3

1000

Telia-Telenor

1000

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2011 med 164 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Varde Kommune faldet med 50%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 46% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.