Aarø 248 6100 Haderslev

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Haderslev Kommune registreret 105 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 204 undersøgte boliger.

Det betyder, at 51 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og boligejere/boligkøbere af villaen på Aarø 248 bør sørge for at måle den egentlige koncentration af radon.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Villaen på Aarø 248, 6100 Haderslev ligger i den tidligere Haderslev kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 10 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 170 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 63 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Haderslev i radonklasse 3, som er den næsthøjeste klassificering og indebærer at ca. 3%-10% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Aarø 248, 6100 Haderslev består underlaget af moræneler, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

BBR-data om byggeår kunne desværre ikke findes.

Se Boligoplysninger.

BBR-data om bygningen og dens kælderforhold kunne desværre ikke findes.

Der er ingen data tilgængelig for Aarø 248.

Der er ingen data tilgængelig for Aarø 248.

Der er ingen data tilgængelig for Aarø 248.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Aarø 248, 6100 Haderslev.

Vi mangler BBR-oplysninger om olietank på ejendommens grund.

Ligesom selve grunden er ren, er der heller ikke registreret andre jordforureninger i en omkreds af 500 meter fra Aarø 248, 6100 Haderslev.

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring matriklen 7-Årø, Øsby, der hører til Aarø 248, 6100 Haderslev (matriklen er markeret med grøn). De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 9,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 10,3 µg/m³, hvilket er under EU's grænseværdi på 25 µg/m³, men over WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 19,2 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,3 µg/m³. Det er en relativ lav koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 5.900 partikler per cm³ luft. Det er en relativ lav koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en lav koncentration af brændeovne og pejse i Haderslev med i gennemsnit 8,0 enheder per km²

Aarø 248 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Aarø 248. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Aarø 248 er meget lav. Det betyder, at området stort set er ubebygget og uden asfalt, fliser, brosten mv. der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en lav hydraulisk ledningsevne på N/A mm/dag i området omkring Aarø 248. Selv i ubebyggede områder vil regnvand derfor blive på overfladen og kun meget langsomt trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er meget lav (1 centimeter) på adressen. Grundvandsspejlet er altså, sandsynligvis, meget tæt på overfladen, hvilket kan gøre boligen udsat ift oversvømmelse. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 0 - 0,2 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Det højtliggende grundvandsspejl på Aarø 248 kan være problematisk ift oversvømmelsesrisiko. F.eks. ifm. kraftigt nedbør hvor grundvandsspejlet potentielt kan nå helt op til overfladen og vandet derfor bliver liggende (læs mere her).

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Aarø 248. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

En modelberegning, baseret på et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau, forudser en stigning i middeldybden til terrænnært grundvand på 0 centimeter i perioden 2041-2070. Selvom stigningen ikke er voldsom, så skal den holdes op mod den allerede meget lave grundvandsdybde. Man kan sige, at problemet med adressens højtliggende grundvandsspejl sandsynligvis kun bliver værre i fremtiden.

Et kig længere ud i fremtiden viser, at det allerede højtstående grundvandsspejl sandsynligvis vil komme endnu tættere på terræn. En modelberegning (igen med et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau), forudser en stigning i middeldybden til terrænnært grundvand på 0 centimeter i perioden 2071-2100.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Aarø 248. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

Ved ekstrem stormflod og/eller klimarelaterede havniveaustigninger, der overstiger 150 centimeter, er der risiko for oversvømmelse på adressen.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 150 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Aarø 248. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Aarø 248, 6100 Haderslev befinder sig i et område, der er udpeget som højrisiko for havvand på land under oversvømmelsesdirektivet plantrin 1.

Adressen er til gengæld ikke udpeget som højrisiko under den mere præcise plantrin 2 kortlægning.

Ingen generelle BBR-data tilgængelige.

Ingen materiale- og installationsdata tilgængelige.

Ingen arealdata tilgængelige.

Vi fandt ikke beregnet varmeforbrug i energimærkerapporten for Aarø 248.

Der er mulighed for at få 5G internet på Aarø 248, 6100 Haderslev. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er ikke registreret mulighed for Fibernet på Aarø 248. Fibernet leveres via lyslederkabel direkte til boligen og giver de højeste og mest stabile bredbåndshastigheder. Mangel på fibernet kan skyldes at udvidelse af nettet er planlagt, men endnu ikke gennemført.

Der er ikke registreret mulighed for bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Aarø 248. COAX-bredbånd leveres via det samme koaxialkabel som kabel-TV og kan give høje hastigheder. Det er dog ikke tilgængeligt i alle områder.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Aarø 248. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 100 på Aarø 248. Mobilnetværket Telia-Telenor har den bedste dækning på adressen.

TDC

50

3

30

Telia-Telenor

100

Der var 2.510 i Haderslev Midtby, der afgav deres stemme. Det svarer til en valgdeltagelse på hele 76,8 procent, hvilket er under landsgennemsnittet på 84,5 procent.

Ved folketingsvalget i 2019 var Socialdemokratiet det største parti i afstemningsområdet Haderslev Midtby med 642 stemmer. Det svarer til 25,6 procent af de afgivne stemmer.

Grafen nedenfor viser valgresultatet for Haderslev Midtby (venstre søjle) i forhold til landsresultatet (højre søjle).

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2014 med 281 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Haderslev Kommune faldet med 72%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 48% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.