DinGeo — i hele Danmark

Energimærke på boliger

Danske boliger skal have et energimærke i forbindelse med salg eller udlejning. Energimærket indikerer, hvor dyr boligen er at opvarme. Inkluderet er også forbedringsforslag, der kan nedsætte varmeregningen og bygningens CO₂ udledning, give højere boligværdi og potentielt forbedre indeklimaet. Med et adresseopslag på DinGeo får du en udførlig gennemgang af bygningens energimærkedata.

Et energimærke for en helårsbolig gælder i 10 år. Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter bl.a. hårde hvidevarer.

Ved at sammenholde og berige energimærkedata med andre geodata, som f.eks. BBR, fjernvameforsyningsområder og ejendomsvurdering, giver DinGeo en adressespecifik fortolkning af energimærkerapportens data og mulighederne for energiforbedringer.

Energimærker på boliger i Danmark
Energimærket er baseret på en gennemgang af ejendommens energiforbrug og de forskellige bygningsdele. Energimærket kan fote forbedres via omstilling til bæredygtig energi som f.eks. solceller, varmepumpe og fjernvarme, samt ved bedre isolering af ydervægge, vinduer/døre, loft, gulv og varmeanlæg.

Energimærkedata på DinGeo

Siden 1997 har det været lovpligtigt, at alle boliger i Danmark energimærkes i forbindelse med salg eller udlejning. Energimærket og den tilhørende energimærkerapport indeholder vigtig information for både boligejere og boligkøbere. Energistyrelsen udstiller energimærkedata via webservices hvorfra DinGeo henter og opdaterer data.

Et adresseopslag på DinGeo angiver det nuværende energimærke samt hvilket mærke, der kan opnås med foreslåede energiforbedringer. Hvor data er tilgængelige viser DinGeo også hvordan energimærket omregnes til en forventet varmeudgift (og CO₂-udledning) for boligen. Den forventede varmeudgift er vigtig information til budgetlægning for boligkøbere - En bygning med energimærke G bruger i gennemsnit ca. 20 gange mere energi pr. m² end en bygning med energimærke A2020 og er derfor også 20 gange dyrere at opvarme.

Energimærkeskalaen

A 2020 A 2015 A 2010 B C D E F G Energimærkeskalaen strækker sig fra A til G, hvor A er den bedste placering. Med opdateringer i bygningsreglement har energimærkningsskalaen fået tre nye A’er: A2010, A2015 og A2020.

Jo nyere en bolig er, desto bedre er boligens energimærke typisk. Modsat er det sværere at opnå et godt energimærke, jo ældre boligen er. En bolig fra 1960’erne med energimærke D, er i relativ god energimæssig stand. Omvendt vil et D-mærket hus fra 2000 eller derefter være i meget dårlig stand. Statistisk set er det kun hver fjerde bolig, der opnår et A, B eller C. Kun de bedste lavenergibygninger kan få A2015 og A2020 og det drejer sig primært om nybyggeri. Med et adresseopslag kan du sammenligne en given boligs energimærke med andre sammenlignelige boliger af samme alder.

Fordelingen af typiske energimærker for forskellige byggeperioder. Med et adresseopslag på DinGeo kan du sammenligne en given boligs energimærke med andre sammenlignelige boliger af samme alder. Figur stammer fra: sparenergi.dk

Datakvalitet

Siden 2006 er der udarbejdet næsten 700.000 energimærkninger og databasen udvides årligt med ca 70.000 nye energimærker. Energistyrelsen gennemfører hvert år en stikprøvekontrol, som giver en indikation af fejl/mangler. Datakvaliteten var tidligere dårlig med fejl i næsten hvert 3. undersøgte energimærke, men kvaliteten er siden forbedret voldsomt. Som boligkøber skal man nok forholde sig lidt mere kritisk til energimærker, der er fra 2016 eller ældre.

Energimærke på DinGeo
Et adresseopslag på DinGeo viser energimærkedata. Boligkøbere kan sammenligne energimærket med andre bygninger fra samme byggeperiode. Energimærket er en god proxy for bygningskvalitet og -vedligehold.

Mere info om energimærket:
Energistyrelsen: EMOData-service
Energistyrelsen: sparenergi.dk
Bolius: Energimærkning af boliger
Bolius: Ny bolig: Hvorfor er varmeregningen så stor?

Energiforbedringsforslag på DinGeo

Et adresseopslag på DinGeo gennemgår forslag til energiforbedringer med fokus på mulighederne for bedre indeklima, højere boligværdi, mindre varmeregning og reduktion i CO₂-udledning. Ved at sammenholde og berige energimærkedata med andre geodata, som f.eks. BBR, fjernvameforsyningsområder og ejendomsvurdering, gives en adressespecifik gennemgang af følgende fordele:


CO₂-reduktion

En dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO₂ om året, hvilket er langt over det globale persongennemsnit på 4 ton. Folketingets klimamålsætninger om at reducere danskernes udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 indebærer bl.a., at vores boliger skal reducere CO₂-udledningen markant.

Bygninger står for ca. 40 procent af energiforbruget i Danmark og bygningsmassen er et helt centralt område ift. CO₂-reduktioner. Mens stadig flere danskere tager et personligt klima ansvar og f.eks. skifter flyveturen til Mallorca ud med en cykelferie, så er der måske ikke endnu tilstrækkelig fokus på hvilken forskel vi kan gøre ved at reducere vores boligers CO₂ udledning.

Hvis alle enfamiliehuses energiklasse blev hævet med blot én energiklasse, vil det give en CO₂-reduktion på ca. 940.000 ton, svarende til den mængde CO₂ som 340.000 personbiler udleder om året. Hæver man energiklassen for samtlige enfamiliehuse med to energiklasser, vil man opnå en CO₂-reduktion på ca. 1.600.000 ton årligt, svarende til ca. seks procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå målet i 2030.

Med et adresseopslag på DinGeo kan du se bygningens nuværende CO₂ udledning samt hvor stor en CO₂ besparelse der evt kan opnås ved de forskellige på siden oplyste energiforbedringer.


Indeklima

Et dårligt indeklima kan give irriterede øjne, hovedpine og allergi - og i værste fald mere alvorlige sygdomme. Danskerne opholder sig i gennemsnit 80-90 procent af tiden indendørs, og heraf tilbringer vi typisk 16 timer i døgnet i vores bolig. Energiforbedrende boliginvesteringer har i rigtig mange tilfælde den gavnlige sideeffekt at du opnår et bedre indeklima med mere ventilation og mindre fugt, samt mindre træk, kulde og kolde vægge. Varmepumper er et godt eksempel på energirenoveringer der er gode for indeklimaet. Specielt moderne varmepumper, der cirkulerer den opvarmede luft rundt i huset på en behagelig måde, så du ikke oplever træk og med indbyggede filtre sørger de for at støv, røg og pollen automatisk bliver filtreret væk fra luften.

En COWI-rapport fra 2016 har studeret sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomsten af sygdomme hos beboerne. Det er naturligvis et svært område med en masse usikkerheder, men der blev ikke desto mindre fundet enkelte tegn på sammenfald mellem boligernes energistandard og forekomsten af sygdomme hos beboerne.

Boligkøbere kan bruge energimærkedata til indirekte at vurdere indeklima. Problemer med indeklimaet (støv, fugt, skimmelsvamp) er ofte en af de store ubekendte ved boligkøb, og en ting, der er svær, at vurdere fra tilstandsrapporter og byggesagkyndiges enkeltstående og kortvarige besøg.

Med et adresseopslag på DinGeo kan du sammenligne bygningens energimærke med typiske energimærker for en given byggeperiode. Det er et godt tegn hvis energimærket ligger i den pæne ift sammenlignelige bygninger.


Energimærke og boligpriser

En analyse fra Copenhagen Economics viser, at en boligs energimærke påvirker salgsprisen positivt, selv når der tages højde for andre bolig- og salgskarakteristika. Desto bedre energimærke desto højere boligpris.

Hvis du overvejer at sælge din bolig så er det vigtigt at forstå hvordan energimærket påvirker boligprisen. Oftest er det ret små investeringer, der skal til for at hæve energimærket og dermed tiltrække købere og opnå en bedre salgspris.

Med et adresseopslag på DinGeo får du en adressespecifik vurdering af boligens værdiforøgelse ved energiforbedringer. Udregningen er baseret på følgende observede sammenhænge mellem energimærkeforbedringer og værdiforøgelse (2015-kroner for en 100 m2 bolig):

forbedringstrin Værdiforøgelse
B A 48.000
C B 42.000
D C 46.000
E D 47.000
F E 53.000
G F 60.000

Offentlige tilskud

Det er svært at overvåge de forskellige og varierende muligheder for offentligt tilskud. Muligheden for energisparetilskud er f.eks. i høj grad adresseafhængig og desuden begrænset i tid (læs mere her »). Der er desuden stor sandsynlighed for at nye tilskudsmuligheder vil opstå ifm folketingets klimamålsætninger og økonomisk genopretning af økonomien efter Corona-krisen.

Energimærke på DinGeo
Et adresseopslag på DinGeo viser energimærkedata. Boligejere kan få detaljerede oplysninger om hvordan de bl.a. kan forbedre boligens økonomi og klima via energiforbedringsforslag.