DinGeo — i hele Danmark

Risiko for oversvømmelse ved ekstremregn

Skybrud har gennem de senere år medført mange oversvømmede danske boliger. En væsentlig årsag til oversvømmelserne er, at ejendomme fra 50’erne, 60’erne og 70’erne ofte blev bygget i lavninger, uden tanke på de voldsomme skybrud, vi får nu. Med et adresseopslag på DinGeo kan du på alle danske adresser få oplysning om nogle af de væsentligste risikofaktorer i forbindelse med skybrud.

Danmark har indenfor de senere år oplevet flere voldsomme skybrud med et væld af oversvømmede boliger og kældre som resultat. Der er stor sandsynlighed for, at klimaforandringerne i fremtiden vil føre til endnu flere og voldsommere skybrud i Danmark.

Det er dog langtfra alle boliger der nødvendigvis vil oversvømmes ved skybrud. Risiko for oversvømmelse afhænger i høj grad af boligens placering i terrænet og hvor let regnvand kan sive ned i undergrunden eller ledes væk på anden måde.

Hvis du overvejer at købe bolig bør du altid undersøge risiko for oversvømmelse ved skybrud. Der er nemlig ingen tvivl om, at risiko for oversvømmelser i fremtiden i højere grad vil kunne aflæses på huspriser, forsikringspræmier og kloakafledningsafgifter.

Greve Skybrud
Godsparken ved Greve Strand efter et skybrud den 15. august 2010. Godsparken ligger i en lavning med høj risiko for oversvømmelse ved skybrud - Se skybrudskort

Hvad er et skybrud?

Skybrud er meget voldsomme regnbyger, der kan forårsage oversvømmelser. Skybrud er en betegnelse, der benyttes af forsikringsselskaberne når nedbøren er så kraftig, at den ikke kan få normalt afløb gennem i øvrigt utilstoppede afløb, eller ved nedsivning i jorden. Vandet vil derfor strømme på overfladen og samles i lavninger og kældre.

Den meteorologiske definition på et skybrud er, ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at der falder mere end 15 mm nedbør på 30 min.

Rekorden for den hidtil højest målte nedbørsintensitet i Danmark ifm et skybrud blev sat 11. august 2007 i Lyngby, hvor der faldt 4,9 mm regn på et minut, hvilket svarer til et brusebad med fuld tryk på bruseren. Der er dog stadig langt op til verdensrekorden for nedbørsintensitet, 38 mm regn per minut, der blev målt i 1970 i forbindelse med en tropisk storm på Guadeloupe i Caribien.

Det store 2011 skybrud i København

Danmarks hidtil dyreste skybrud fandt sted den 2. juli 2011 i København. DMI havde varslet mulighed for skybrud, men de havde ikke forventet at det ville være af den styrke. Skybruddet gav den hidtil højest målte døgnnedbør i København på 135,4 millimeter. Skybruddet havde på sit højeste en intensitet på 3,1 mm regn per minut.

Forsikring & Pension har opgjort erstatningerne efter det store 2011 skybrud til 4,88 milliarder kroner fordelt på i alt 90.644 skader. Udmeldinger fra forsikringsselskaberne tyder dog på, at de endelige erstatninger var tæt på 6 milliarder kroner. Hertil skal lægges offentlige udgifter på selvforsikrede statslige og kommunale bygninger. Alene for Københavns Kommune betød skybruddet f.eks. skader for 119 mio. kr. på skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg og andre bygninger. Skybruddet var samlet set den dyreste vejrskade i hele Europa i år 2011.

Billedet er fra det centrale København ud for Istedgade 31. Et DinGeo opslag på adressen viser hvorfor området er udsat for oversvømmelse ved skybrud.

Istedgade Skybrud
Istedgade ud for nummer 31 i det centrale København under skybruddet den 2. juli 2011. Se hvorfor Istedgade blev oversvømmet på skybrudskortet

Mere info:
Beredskabsstyrelsens redegørelse vedrørende skybruddet i Storkøbenhavn lørdag den 2. juli 2011

DinGeo risikovurdering

Med et adresseopslag på DinGeo bliver du præsenteret for nogle af de vigtigste risikofaktorer ifht oversvømmelse ved skybrud. Det drejer sig om lavninger, befæstelsesgrad og hydraulisk ledningsevne.

Afløbsløse lavninger i landskabet

For at vurdere risiko for oversvømmelse ved skybrud på en given adresse bruger DinGeo Blue Spot web map servicen, som Geodatastyrelsen stiller til rådighed. Blue Spot kortet er baseret på en viderebearbejdning af den officielle nationale højdemodel, som staten og kommunerne benytter.

Blue Spots er lavninger uden naturlige vandafløb. Ved kraftige regnskyl strømmer dele af vandet ofte langs overfladen og fylder disse lavninger. Man kan sige at Blue Spots viser hvor vandet vil løbe hen ved skybrud, der er så tilpas voldsomme at jorden ikke kan opsuge vandet og afløbssystemerne ikke har kapacitet til at lede vandet væk. Vandet vil først forsvinde når kloakkerne igen fungerer, terrænet har opsuget vandet eller det er pumpet væk.

Et adresseopslag på DinGeo fortæller om dit hus ligger i, eller tæt på en lavning uden naturlig vandafløb. Du får desuden et lille kort hvor du kan se bluespots og nedløbsriste.

Udover lavninger giver DinGeo dig også information om hvor let regnvand kan synke ned i jorden under dit hus. Dette afhænger af befæstelsesgraden og den hudrauliske ledningsevne.

Befæstelsesgrad

Ved befæstelsesgrad forstås den andel af et område, som er belagt med asfalt, fliser, brosten mv.. Befæstningsgraden er den procentdel af overfladen der er dækket, og hvor der derfor ikke kan ske umiddelbar nedsivning i jorden af regn- og overfladevand.

En høj befæstelsesgrad kan være problematisk og forøge risiko for oversvømmelse. En høj befæstningsgrad i boligområder betyder meget høj belastning af kloaksystemet da al regn- og overfladevand afledes til kloakken i stedet for at sive ned gennem græsplæner og bede. Den øgede vandmængde i kloakkerne gør, at systemet oftere vil blive overbelastet.

DinGeo viser den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring opslagsadressen.

Hydraulisk ledningsevne

Hydraulisk ledningsevne er et tal for hvor godt jorden leder vand. En høj værdi betyder at overfladevand relativt ubesværet kan sive ned i jorden.

Den hydrauliske ledningsevne er i høj grad bestemt af de geologiske forhold, dvs. jordartstyper som du også kan tjekke med et DinGeo opslag (vand synker let ned i sand og grus, mens ler er lav-permeabelt for vand).

Andre faktorer

DinGeo har ikke information om vigtige faktorer som kloakering og dræning. Det er vigtigt også at tage højde for disse faktorer når man vurderer risiko for oversvømmelse ved skybrud.

Risikovurdering for oversvømmelse ved skybrud
Et adresseopslag på DinGeo viser bluespots (afløbsløse lavninger i landskabet), befæstelsesgraden og hydraulisk ledningsevne. Disse er nogle af de vigtigste risikofaktorer ifht oversvømmelse ved skybrud. Det lille kort viser både bluespots og nedløbsriste i området omkring adressen.

Mere info:
Kortforsyningen: Blue Spot web map service
Klimatilpasning.dk: Databeskrivelse

Hvordan beskytter du din bolig mod skybrud?

Der findes i Danmark mange eksempler på ejendomme, der ligger i områder, der aldrig skulle have været udstykket og solgt til bebyggelse. Husene er ganske enkelt opført uheldigt i lavninger hvor der er stor risiko for oversvømmelse ved skybrud. Mange ejendomme er desuden bygget uden tanke på skybrud og de mangler derfor konstruktioner til at sikre mod oversvømmelse som følge af skybrud.

Det offentlige Danmark gør en stor indsats for at sikre danske byer mod skybrud, blandt andet med opførsel af tuneller og kanaler, der leder regnvandet væk fra de steder, hvor der kan opstå oversvømmelser. Alene i København vurderes skybruds-investeringer at løbe op i 6-8 mia. kroner.

Har du et ejendom med høj risiko for oversvømmelse ved skybrud der dog en lang række foranstaltninger du kan tage for kraftigt at formindske risiko for oversvømmelse ved skybrud. En stor del af de seneste års vandskader kunne være undgået ved simple og billige tiltag.

Man kan som grundejer sørge for at aflede så meget regnvand som muligt på sin egen grund. Det kan man for eksempel gøre ved at etablere en såkaldt faskine, der sørger for, at vandet hurtigt siver ned i jorden eller ved at etablere regnvandsbede eller lignende i sin have. Man kan også undgå at lægge fliser og asfalt på hele sin grund, da det gør nedsivning af vand sværere. Derudover kan man anlægge omfangsdræn, installere højvandslukker og sørge for at tagrenderne er rensede, så de kan aflede regnvandet for eksempel til en faskine.

Hvis du ønsker et bedre overblik over risiko for oversvømmelse ved skybrud bør du kontakte Teknologisk Institut, der tilbyder et fuldt skybrudstjek. Afhængig af ejendommens størrelse, kompleksitet samt tilgængeligheden af de nødvendige oplysninger koster et tjek mellem 20.000 og 50.000 kr. excl. moms

Regnvandsfaskine
Regnvand fra tag og/eller omfangsdræn kan ledes til faskine, hvorfra det siver ned i undergrunden. Høj grundvandsstand eller meget lerholdig jord kan dog formindske faskinens effekt. På DinGeo kan du tjekke både grundvandsstand og geologi inden du overvejer installation af faskine.

Mere info:
Licitationen: København til kamp mod skybrud
Bolius: Sådan forebygger du oversvømmelse
Teknologisk Institut: Skybrudssikring af bygninger